Drama før starten på Computerworld-Løbet

Når Computerworld-Løbet senere på dagen skydes i gang, kæmper den danske it-branche om hæder og håneret. På den godmodige vis. Dramaet har dog luret i kulisserne.

Artikel top billede

Så går det snart løs i Lautrupparken i Ballerup. 1.000 løbere fra den danske it-branche er klar til at byde hinanden op til stafet. Foto: Frederik Danvig

Om ganske få timer går starten på årets udgave af Computerworld-Løbet, hvor den danske it-branche dyster om at have de kvikkeste fødder.

Deltagerlisten består af cirka 1.000 løbere fra 250 hold, der har valgt at sætte hinanden stævne på en 2,5 kilometer lang stafet-rute i Lautrupparken i Ballerup.

Og der er ingen tvivl om, at aftenens løbe-træf for it-branchen har været stærkt imødeset.

Flere af de deltagende hold fortæller, at der har foregået skarp træning i ugerne op til.

Drama i kulisserne - skaderne tårner sig op

Faktisk har nogle trænet så hårdt - ifølge dem selv - at de har pådraget sig skader i optakten til løbet.

KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, der skulle have løbet sammen med resten af KMD-direktionen og et hold fra IT-Branchens hovedbestyrelse, må således trække sig.

"Jeg har fået en fiberskade i et forsøg på at træne. Jeg havde ellers været i gang med at løbe i et par måneder, men så har jeg nok overanstrengt mig, så det er noget bras," siger han.

I stedet påtager han sig gerne rollen som indpisker, når KMD-tropperne skal frem over stepperne. Taktikken er klar, fortæller han.

"Jeg er mere i en coach-rolle," siger Lars Monrad-Gylling og slår fast: "Vi vil gerne slå dem alle sammen."

Også hos Oracle Danmark, der stiller med fem hold, er der skader på topposten.

"Jeg har en skade, så jeg cykler kun i øjeblikket. Det er ærgerligt," lyder det fra administrerende direktør Thomas Gregers Honoré, der dog vil være at finde i målområdet som tilskuer.

Ambitiøse løbere i feltet

Hos HP er kommunikationschef Henrik Kirkeskov optimistisk inden aftenens løb. Der er nemlig lidt af en løbetradition i firmaet, fortæller han. Og så er han selv også bidt af løb.

"Jeg er gammel konkurrenceløber. Jeg løb 1.500 meter på bane i gamle dage, så den får fuld gas i aften," siger Henrik Kirkeskov. Han tager dog visse forbehold.

"Men jeg er ikke så hurtig mere, jeg er jo en ældre herre," siger 51-årige Henrik Kirkeskov fra HP, der forsikrer at medarbejderne er på toppen inden aftenens kraftanstrengelse.

"Vi stiller op med højt humør og puls-uret klar," siger han.

IT-Branchen vil have insider-viden om ruten

Også i brancheforeningen IT-Branchen er underdirektør Henrik Egede klar til at tage stafetten op. Han har som mål at løbe de 2,5 kilometer på under 10 minutter.

"Jeg er løber, så dagsformen ser ok ud. Jeg ligger i træning året rundt," siger han selvsikkert med et grin.

Henrik Egede kan dog alligevel ikke dy sig for at spørge lidt nærmere ind til ruten.

"Jeg er meget spændt på, hvor mange sving, der er på den parkeringsplads. Jeg går ikke ud fra, der er bakker?" spørger han.

"Jeg skal have ringet til Lars (Monrad-Gylling, red.) for at høre," lyder det med et grin fra Henrik Egede.

TDC: Vi går efter grillpølserne
Hos landets største teleselskab, TDC, der deltager med to hold, er stemningen anderledes afslappet, før startpistolen får glasdomicilerne i Lautrupparken til at klirre senere på dagen.

"Vi går ikke efter førstepræmien. Vi går efter grillpølserne," lyder det fra Miriam Hvidt, chefjurist i TDC og medlem af IT-Branchens hovedbestyrelse.

Hvem i den danske it-branche, der render med førstepladsen, vil tiden vise.

Starten går klokken 18.00.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S