Politiet behøver ikke at tage stilling til, hvor længe logningsdata om danske borgere har været opbevaret hos danske teleselskaber.
Dermed kan politiet frit indhente logningsdata, uanset om oplysningerne er fremkommet i uoverensstemmelse med tidsbegrænsningen for opbevaring af logningsdata eller under lovlige forudsætninger.
Det fortæller Johan Legarth, som er souschef hos Justitsministeriets Politikontor.
"Der er ingen begrænsninger i retsplejeloven. Hvis politiet er bekendt med, at nogen ligger inde oplysninger af betydning for efterforskningen, så er det ikke sådan, at politiet skal afvise at se brugbare oplysninger, fordi oplysningerne muligvis kan være fremkommet i uoverensstemmelse med det ene eller andet," siger Johan Legarth til Computerworld.
ITilbageviser kritik
Dermed svarer Justitsministeriet på kritikken af politiets modtagelse af logningsdata, som ifølge ministeriets egen afrapportering til EU-Kommissionen har været opbevaret i mere end 12 måneder.
"Det virker jo besynderligt, at politiet, som har en særlig opgave med at overholde love og regler, aktivt anmoder om oplysninger, som skulle være slettet," har Oluf Jørgensen tidligere udtalt til Computerworld.
Men hos Justitsministeriet mener Johan Legarth ikke, at udleveret data, som er mere end et år gammelt, udgør et problem.
"Der er ikke noget i tallene, som giver anledning til at tro, at de her oplysninger ikke skulle være gemt i overensstemmelse med udbudsbekendtgørelsen, altså at oplysningerne eventuelt ligger der, fordi de er gemt af hensyn til debitering, hvor de må gemmes indtil forældelsesfristen," siger Johan Legarth.
Alle oplysninger må bruges
Hos det juridiske fakultet på Københavns Universitets bekræfter professor Peter Blume, at politiet ikke behøver at gøre sig moralske eller etiske overvejelser i forbindelse med indhentning af oplysninger, som kan være med til at opklare en forbrydelse.
"Hvis der ligger data, som burde være slettet, men ikke er blevet det, kan politiet stadigvæk godt få adgang til dem, hvis de får en retskendelse," siger Peter Blume.
Han fortæller, at loven på denne måde er anderledes end eksempelvis i USA, hvor beviser af tvivlsom herkomst ikke har værdi i retten. Dermed kan en hel sag falde på gulvet på grund af en lille fodfejl.
Men sådan er vi ikke i Danmark, fortæller professoren, og peger på, at det er op til domstolene at vurdere, hvor stor vægt ulovligt opbevarede oplysninger skal have.
"Politiet er ikke udelukket fra at få disse data, selv om de ikke burde være logget eller ikke burde have været til stede," siger Peter Blume.
Stein Baggers penge
Derfor er der ifølge professoren intet i vejen for, at dommere med en retskendelse giver politiet lov til at få udleveret logningsdata, som er blevet opbevaret for længe hos teleselskaber.
Heller ikke selv om politiet oplyser dommeren om, at oplysningerne sådan set burde være slettet, men altså alligevel findes.
"Hvis politiet har en tilstrækkelig stærk begrundelse for, at disse oplysninger er vigtige for at finde for eksempel Stein Baggers penge, vil de få adgang," siger Peter Blume.
Først ved en egentlig strafferetssag, hvor de samlede beviser er til stede, vil domstolen vurdere hvilken vægt de ulovligt opbevarede data skal have, og hvor meget det betyder, at de burde være slettet, forklarer Peter Blume.
