75.000 aktive web-sider spredt over hele verden med en kundekreds, der tæller globale virksomheder som ketchup-fabrikanten Heinz, bilfabrikanten Peugot og medicinalfirmaet Nycomed.
Det er de kendsgerninger, der er med til at gøre indholdsstyringssystemet Umbraco til en af de største danske software-succeser.
Egentlig skulle Umbraco aldrig have set dagens lys. Stifteren havde nemlig besluttet sig for aldrig at ville skrive kode til et CMS.
"Jeg havde allerede været involveret i udviklingen af kode til to CMS'er, og besluttet mig for at gå nye veje," fortæller Niels Hartvig, som er stifter af Umbraco.
"Men hver gang jeg gik i gang med at arbejde på en ny idé, bevægede projektet sig i retning af et CMS."
Umbraco opstod i første omgang i 2001 som et personligt styringsværktøj til Niels Hartvig, men koden udviklede sig stille og roligt i hans lokale omgangskreds.
"Jeg sad på det tidspunkt i et kontorfællesskab sammen med flere andre, og de begyndte at bruge applikationen i deres arbejde. Hen ad vejen kom de i fællesskabet med forbedringsforslag og rettelser, og på den måde udviklede systemet sig stille og rolig," fortæller han.
I dag er der knyttet 15 faste udviklere på projektet.
Herudover er der godt 100 personer, der retter småfejl, samt et verdensomspændende community, hvor spørgsmål om Umbraco besvares inden for to timer i gennemsnit.
Microsoft og open source i samme pakke
Selv om Umbraco er bygget på Microsofts .NET, frigives koden under den åbne MIT-licens.
MIT-licensen er oprindeligt udsprunget fra Massachusetts Institute of Technology, og den giver ret til at afvikle, studere, ændre og videredistribuere kode, der er udgivet under licensen.
"Jeg er ikke hellig. Jeg tager det bedste fra forskellige miljøer og bruger det på den mest hensigtsmæssige måde," fortæller Niels Hartvig.
"Jeg har mødt mange udviklere på begge sider af hegnet, og her hersker der ikke krigsstemning mellem Microsoft og open source-folket. Det er fornuften og pragmatismen, der driver værket. Det er ikke min fornemmelse, at den religionskrig, som man ofte ser i medierne, foregår blandt dem, der udvikler," vurderer han.
"Samarbejde og åbenhed omkring udviklingen af kode er den eneste måde at få et godt resultat på. Det kunne mange proprietære udviklingshuse lære noget af. De tester bare deres beta-produkter blandt en håndfuld 'venner', hvilket ikke giver det optimale resultat."
Med den erfaring i baghovedet byggede Niels Hartvig sin egen forretningsmodel.
ABBA gjorde udslaget
"Filosofien bag Umbraco er, at når vi nu har udviklet koden, så kan vi lige så godt give den væk. En ekstra kopi af koden koster os ikke noget. Hvis man har udviklet et godt produkt, så skal det nok spredes som ringe i vandet," siger Niels Hartvig.
"Vi tjener pengene på at sælge serviceydelser og kurser i at bruge Umbraco. En simpel forretningsmodel, der i løbet af tre måneder gav en indtjening på produktet.
Derved tager vi hånd om en af de svagheder, der plager open source-miljøet. Her er filosofien ofte, at hvis applikationen ikke passer til dit behov, så kan du bare rette den til. Det er der mange, der ikke kan, og det hjælper vi dem så med," tilføjer han.
Familiens accept
Det var ikke med familiens accept, at Niels Hartvig ikke fik sig en uddannelse, og kodeudvikling var absolut ikke farfaderens kop te.
"For min farfar var der kun én rigtig uddannelse, og det var jura," fortæller Niels Hartvig.
"Han var mildes talt ikke glad for min begejstring for software-udvikling."
Der kom dog et vendepunkt, hvor Niels Hartvigs timer bag skærmen ændrede uvilje til accept.
"Da en webside om ABBA gik i luften baseret på Umbraco, vendte vindene. Mine farfar var stor ABBA-fan, og han fik ad den vej øjnene op for mit arbejde."
"Herefter var han overbevist," griner Niels Hartvig.
