Nu skal der styr på dine Facebook-rettigheder

Fem skarpe: Nettet er fyldt med eksempler på manglende privatlivsbeskyttelse. Det mener formanden for European Privacy Association, Karin Riis-Jørgensen, der vil have klarere regler.

Artikel top billede

European Privacy Association har meddelt, at organisationen vil arbejde for et europæisk charter, der skal sikre Europa-borgernes privatliv på nettet.

Læs her, hvorfor organisationens formand, Karin Riis-Jørgensen, synes, at det er så vigtigt at trække regler ned over hovedet på udbydere af sociale netværkstjenester, når manglende privatlivsbeskyttelse tilsyneladende ikke generer de to millioner danskere, der har en Facebookprofil.

Privacy lader ikke til at bekymre brugere af eksempelvis Facebook synderligt. Hvorfor er privatlivsbeskyttelse alligevel så vigtigt?

"Privatlivsbeskyttelse er for mig en menneskeret. Og som formand for European Privacy Association er det en af mine fornemmeste opgaver, at få den rettighed frem i lyset.

Retten til privatliv er lidt den skjulte rettighed. Og folk gør sig ikke altid klar over tilstedeværelsen af den ret, og hvor vigtigt det er, at den bliver overholdt. "

Du mener altså ikke, at folk selv ved, hvad de laver?

"Jeg stiller selvfølgelig ikke spørgsmålstegn ved folks intelligens, men jeg tror ikke altid, de har gjort sig klart, hvad det betyder, at de lægger alle de her oplysninger ud.

Folk tror ikke, de har noget at skjule, så længe de ikke gør noget forkert.

Vi må belyse over for befolkningen, at det er meget vigtigt, at man holder fast ved sine personlige oplysninger, og at mange af de oplysninger, der ligger på eksempelvis Facebook, kan misbruges."

Hvis folk selv ønsker at udstille sig selv på et netværk som Facebook, er det så ikke folks eget ansvar selv at tænke sig om?

"Selvfølgelig er det det! Folk skal gøre, hvad de vil. Vi skal ikke til at spærre for adgang til visse sider, som man gør i Kina, og som der eksempelvis har været tale om i forbindelse med Danske Spils monopol.

Vi ønsker for det første, at der kommer mere information om, hvad oplysninger bruges til. Og så skal vi have nogle rettigheder, der betyder, at vi har ejerskab over de oplysninger, der ligger om os på nettet, så vi kan få dem fjernet, hvis det er det, vi vil - den mulighed er i dag ikke en selvfølge."

Et charter skal sikre rettigheder

European Privacy Association vil arbejde for et europæisk charter for privacy - Hvad skal det gøre godt for?

"Et charter skal opstille nogle bestemte krav og rettigheder, du har som internetbruger. Både over for udbyderne og i forhold til samfundet.

Det skal fortælle udbyderne, at det er brugerne, der er i førersædet. Det er brugerne der afgør, hvilke oplysninger, der lægges ud, og de har selv ejerskab til de oplysninger og kan trække dem tilbage når som helst.

Over for myndighederne skal et charter fastslå, at adgang til internettet er en nødvendighed for det moderne liv. Det skal ikke være muligt for myndigheder at fratage individer adgangen til internettet, sådan som det eksempelvis blev foreslået i den franske 'three strikes'-model. "

Hvad er det for nogle rettigheder, I efterspørger, som ikke allerede findes?

"Samfundet er et informationssamfund, så derfor skal vores rettigheder udvikles til beskytte os i dette.

I dag er du på herrens mark, hvis du vil have fjernet nogle oplysninger, du ikke længere vil have liggende på nettet. Derfor må man konstatere, at der er et hul i markedet, når du kan opleve, at du ikke har ejerskab over dine egne oplysninger.

Det handler i bund og grund om at modernisere retstilstanden, så den ikke kun dækker rent fysiske goder."

Du er utilfreds med, at den danske regering ikke vil indføre lovændringer til fordel for privatlivsbeskyttelse. Hvilke ændringer mener du, der helt konkret bør ske?

"Jeg synes, at ministerierne skal være mere proaktive i forhold til at få europæisk lovgivning på plads, der sikrer de føromtalte rettigheder.

Netop i et land hvor vi sætter ytringsfriheden så højt, bør privatlivsbeskyttelsen være på samme niveau.

Hvis myndigheder og andre kan overvåge alt, hvad du foretager dig og kan fjerne din adgang til internettet, så har du reelt set ikke ytringsfrihed. Den del af problematikken burde i særdeleshed appellere til danske politikere."

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S