Xbox og Mobile apps skal forbedre sundheden

Microsoft forsker i, hvordan Mobile apps, Xbox eller Surface-computeren kan bruges til at give bedre sundhedspleje.

Artikel top billede

Mobiltelefonen kan mærke, hvordan du vugger, når du går og dermed tælle, hvor mange skridt du tager hver dag. Modelfoto: iStockphoto

Computerworld News Service: "Drømmen" er, at en bruger kan tage et billede af sine måltider med sin telefon, hvorefter MyLife skal kunne oplyse om kalorieindholdet, fødevaregruppen og allergi-informationer for hver slags madvare på tallerkenen, fortæller Eric Chang, der er leder af teknologistrategi hos Microsoft Research Asien, i et interview.

For at lette denne funktion kunne applikationen også få disse informationer ved at skanne et mærke, der var vedhæftet måltidet, tilføjer han.

Nogle af applikationerne fra Microsoft Research udnytter eksisterende Microsoft-produkter som HealthVault, der er en web-tjeneste, som patienter kan bruge til at holde styr på deres egne sygejournaler.

Et af disse projekter er applikationen MyLife til Windows Mobile-telefoner. Den kan hjælpe en bruger til at overvåge sundhedsfaktorer såsom blodtryk og kropsvægt samt daglige aktiviteter heriblandt motion og spisning. Den fortsatte udvikling af applikationen kan gøre den i stand til at tage imod registreringer ved hjælp af en telefons kamera, accelerometer eller mikrofon.

Sanser dine vrik

Accelerometre, som i stigende grad er indbyggede i telefoner, kan sanse, hvordan personer vugger, når de går, hvilket gør MyLife i stand til at tælle, hvor mange skridt en bruger tager hver dag, forklarer Chang.

Applikationen gør endnu ikke brug af den mikrofon, som alle mobiltelefoner ellers har, men kunne på denne måde indsamle yderligere information om en brugers aktiviteter og omgivelser, oplyser han.

En af udfordringerne for en sådan applikation er at holde kravene til brugeren på et minimum. Det kan være besværligt at skulle tage et billede af hvert måltid, men hvor end det er muligt, kunne applikationen minimere behovet for aktiv brugerinput ved at benytte information, som telefonen allerede har adgang til, såsom en brugers kalender eller data fra forbundne trådløse sensorer, forklarer Chang. Data fra applikationen kan uploades til Microsofts HealthVault, hvor brugeren kan gemme dem og holde styr på dem.

MyLife er en del i et større mål om at lægge mere personlig medicinsk data i patienternes egne hænder, hvilket er udtryk for en holdningsændring, i forhold til hvordan de fleste af den slags data i dag opbevares på hospitalerne, forklarer Chang.

"Jeg tror, at dette vil være med til at give os en mere personlig sundhedspleje," siger han.

Xbox i stedet for hospitalsudstyr

Microsoft er blot en ud af mange virksomheder, der arbejder på mobile sundheds-værktøjer, siger Christine Chang, der er analytiker hos Ovum.

Dataene vil være ekstremt brugbare for læger og forskere, men blandt andet omkostningerne udgør en forhindring, da smartphones og data-abonnementer koster mere end almindelige telefoner. Det er også en udfordring, at sikre at dataene er korrekte, påpeger hun.

HealthVault kan få en positiv indvirkning på sundhedsplejen, men der er også konkurrenter i markedet såsom Google Health, og det er muligt, at de to virksomheder bliver nødt til at samarbejde, hvis markedet skal fungere, siger hun.

Andre forskere fra Microsoft undersøger, hvordan virksomhedens Xbox 360 kan bruges på hospitalerne. En Xbox er ofte billigere end meget andet hospitalsudstyr men har mere slagkraftig hardware.

Derfor benyttes denne spillekonsol i et projekt, der handler om at føre information fra elektroniske patientjournaler ind på skærme på et hospitals patientstuer, fortæller Desney Tan, der er forskningsleder hos Microsoft Research.

Data fra komplekse journaler

Der bliver også arbejdet på, hvordan man kan automatisere dataoverførslen fra komplekse journaler og vælge eller filtrere information i forhold til kriterier, såsom om læge eller familiemedlemmer er til stede i rummet, hvilket kunne overvåges af sensorer, forklarer Tan.

Man kan bruge Xbox-enheder til disse formål, til at vise anden information eller til at gøre det muligt for patienterne at spille eller få adgang til bestemte internettjenester blandt andet gennem brug af gestik ved hjælp af Microsofts gestikulations-grænseflade Project Natal, forklarer han.

Tan talte ved et Microsoft-forum om sundhedsteknologi i Beijing, hvor også andre forskningsprojekter fra Microsoft blev diskuteret heriblandt brugen af borde med indbyggede computere til at instruere patienter i at tage sig af sig selv, når de er væk fra hospitalet.

Sådanne computere kan trække på indhold såsom røntgenbilleder fra patientjournaler over internettet, så patienterne selv kan studere dem, fortæller Michael Gillam, der er leder af Microsoft Medical Media Lab.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S