ATP: Kapitalfondene har gjort det godt med TDC

ATP, der ejer 5,5 procent af aktierne i TDC, ser positivt på, at kapitalfondene måske er på vej til at sælge deres aktieandel på børsen.

Artikel top billede

ATP, der med sine 5,5 procent af aktierne i TDC, er den største mindretalsaktionær i TDC, ser frem til, at kapitalfondenes andel på 87,9 procent af aktierne i TDC, måske er på vej til at blive solgt på børsen.

"Vi ser frem til muligheden for at kunne handle aktivt i selskabet. Vi analyserer hele tiden kursen på vores andre danske aktier. Virker det billigt, køber vi lidt, virker kursen høj sælger vi lidt, og det bliver spændende at have den mulighed med TDC også," siger Bjarne Graven.

Han kan dog ikke sige noget om, hvorvodt ATP vil følge kapitalfondene og sælge ud af aktierne i stor stil.

"Om vi vil købe, fastholde dem vi har eller sælge kommer helt an på den pris, de bliver udbudt til," siger Bjarne Graven.

TDC er en guldgrube

ATP har nydt godt af at have TDC, som en af de store danske investeringer.

TDC har nemlig formået at øge indtjeningen i krisetider.

Samtidig er TDC blevet en gylden investering i milliardklassen.

Selskabet værdi er nemlig steget med stor hast siden kapitalfondene i 2005 prøvede at købe ATPs andel.

"Vi har foretaget nogle beregninger, der viser, at TDC siden december 2005 er steget 77 procent i værdi. I samme periode er resten af det danske marked stort set gået i nul," siger Bjarne Graven.

Der er også blevet udbetalt meget store udbytter til aktionærerne.

Det anslås, at ATP har fået et merafkast i forhold til, hvis aktierne havde været investeret i værdipapirer uden risiko på 1,5 milliarder kroner siden 2005.

Kapitalfondene har gjort det godt

Selvom det kom til store kontroverser og til sidst endte i en retsag, da kapitalfondene tilbage i 2005 prøvede at presse ATP til at sælge sin andel, er der ingen kritiske toner fra ATP i forhold til den måde kapitalfondene har kørt selskabet på.

Blandt andet har man fra begyndelsen støttet beslutninger om at frasælge udenlandske aktiviteter og fokusere på det nordiske marked.

"Kapitalfondene har gjort det godt. Planerne er blevet gennemført, og i dag er TDC et selskab i god form," siger Bjarne Graven.

Det betyder dog ikke at ATP er ked af, at kapitalfondene planlægger at sælge ud af deres andel i TDC.

"Vi har hele tiden vidst at kapitalfondenes ejerskab er midlertidigt. Vi har bare gerne ville sikre os en god overgang. Nu har vi fået en bestyrelse, der arbejder for alle aktionærer og ikke bare kapitalfondene samt en dygtig direktion med Henrik Poulsen i spidsen. Derfor er jeg sikker på, at vi stadig har en kompetent ledelse, hvis fondene trækker sig ud," siger Bjarne Graven.

Han mener derfor, at TDC også fremover er et interessant selskab at have aktier i.

"Jeg tror, der er udsigter til, at TDC også i fremtiden kan udbetale store udbytter til aktionærerne, og det er der ikke så mange danske firmaer, der ellers gør," siger Bjarne Graven.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job