Telia lander kæmpe-aftale med Statoil

Mere end 2.000 skandinaviske Statoil-tankstationer får et nyt datanetværk leveret af Telia. Det er en af teleselskabets største erhvervsaftaler i Norden.

Artikel top billede

Direktør Peter Arke fra Telia. (Foto: Ernst Tobisch)

De danske, norske og svenske veje forbinder de 2.100 Statoil-tanke her i Norden. Nu forbinder Telia også tankstationerne med informationsvejen.

I Danmark betyder det, at Telia får til opgave at binde 420 Statoils tankstationer sammen via selskabets eget net i Danmark. Aftalen er ifølge Telia en af de største i Norden.

"De får én samlet nordisk MPLS-løsning på tværs af landegrænserne, hvor de kan sende deres datakommunikation frem og tilbage mellem hovedkontorer og de enkelte tankstationer," fortæller bredbåndsdirektør Peter Arke fra Telia med ansvar for erhvervsmarkedet.

Løsningen kører via TeliaSonera DataNet, som baserer sig på Telias egen lukkede backbone. Det er et netværk, der omfatter mere end 14.000 kilometer fiber i Danmark.

Fælles nordiske løsninger trækker

Peter Arke tror ikke, at aftalen var kommet i stand, hvis Telia kun kunne tilbyde et erhvervsprodukt for to af landene, eller hvis Statoil skulle forhandle aftalen i stand med Telia i hvert af de tre lande.

"Det bliver mere og mere vigtigt for store virksomheder, der er i flere forskellige lande, at vi kan binde dem sammen i én løsning," siger han og fremhæver "one-stop-shopping"-konceptet.

Konceptet indebærer, at en potentiel kunde kun skal henvende sig et sted i Telia-koncernen for at få en aftale, der går på tværs af flere lande.

"Vi er globale i forhandlings- og implementeringsfasen, men vi er lokale, ligeså snart det er i drift," siger han og uddyber:

"Der bliver kørt én fælles projektledelse, som styrer projektet ned imod de forskellige lande og organisationer. Med fælles projektledelse kan vi sørge for, at vi kan tilbyde det hele i et tempo, som vores kunder kan følge med i, og så benytter vi også af 'single point of contact' (én fælles kontakt, red.)."

Konkurrence med TDC og Telenor

Peter Arke understreger, at det er vigtigt, at projektet overgår til at være lokalt, når først forhandlings- og udrulningsforløbet er afsluttet.

"En kunde i Danmark er ikke interesseret i at tale med en svensker eller nordmand, når systemet først er i drift, og kunden skal have kundeservice eller noget betjening. I det øjeblik, at det kommer i drift, går det fra den fælles nordiske projektledelse ud til de enkelte landes organisationer," forklarer han.

Telias to største konkurrenter på erhvervsmarkedet i Danmark, TDC og Telenor, er også begge repræsenteret med erhvervsprodukter i de skandinaviske lande.

Umiddelbart vurderer Peter Arke, at det tager tre til seks måneder at rulle løsningen ud til Statoil. Teleselskabet leverer allerede lignende løsninger til Uno-X og Q8 her i Danmark.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S