Ljungman i Bagger-sag: Jeg kendte ikke til svindlen

Reportage: Samhandel med ITF skyldes, at Bagger skulle have rabat fra IBM. Sådan lyder Mikael Ljungmans første forklaring i Retten i Lyngby, hvor han risikerer dom på 12 års fængsel.

Artikel top billede

Mikael Ljungman har købt IBM-licenser af IT Factory og solgt videre. Det skete fordi Stein Bagger på den måde ville få rabat hos IBM.

Sådan lyder forklaringen fra Stein Baggers svenske makker og tiltalte i IT Factory-skandalen, Mikael Ljungman, der netop nu sidder på anklagebænken i Retten Lyngby.

"Stein Bagger ville få en større rabat, hvis han ikke købte licenser til brug i sin egen virksomheden," sagde Mikael Ljungman.

Her er vores split

Tiltalte forklarede i retten, at idet Mikael Ljungmans selskaber købte licenserne fra IT Factory, så fik IT Factory rabat fra IBM, fordi de på den måde ikke blev brugt direkte i IT Factory-salgskanal.

"Og det er også vores split," sagde Mikael Ljungman.

Han forklarede, at overskuddet ved den metode udgjorde det såkaldte split mellem Mikael Ljungman og Stein Bagger.

Mikael Ljungman erkendte dog at de store million marginaler er et stort overskud for udelukkende at være med til de opgaver han stod for.

Mikael Ljungman kendte derfor heller ikke indgående meget mere til aftalerne, bedyrede Ljungman.

Du kan læse mere om, hvorvidt Mikael Ljungman kendte til IT Factorys software her.

Ifølge Mikael Ljungman sendte Stein Bagger ham licensnumre og øvrig information til brug for faktura.

Mikael Ljungman forklarede, at han ikke havde nogle risiko ved samhandlen, fordi der var sikret afsætning af licenserne efterfølgende.

Risikerer fængsel i 12 år

Anklagemydigheden har i Retten I Lyngby læst de ni forhold op, som Mikael Ljungman anklages for.

Mikael Ljungman risikerer op til 12 års fængsel og konfiskation af 190 millioner kroner. Det kan du læse mere om her.

Dagens retsmøde er afsat til Mikael Ljungmans forklaringer. Han nægter sig skyldig, men udtaler sig altså for første gang.

Mærket Ljungman

Og forskellen er slående mellem Stein Baggers entré i Retten i Lyngby og hans svenske makker Mikael Ljungman.

Smilene er væk. Og en tydelig slanket udgave af Mikael Ljungman tog i morges plads på anklagebænken med en svensk tolk ved sin side.

Mikael Ljungman blev kørt ind direkte fra sin celle. Han med medbragte plastikposer med to røde mapper.

Svenskerens advokat er Ebbe Mogensen, der har ført sager for en række kendte dømte bedragere.

Mikael Ljungman har indvilliget i at sidde bag tremmer indtil dommen afsiges.

Det er afsat otte dage til sagen. Og først på tredje eller fjerde-dagen vil der formodentlig blive ført vidner i sagen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network