Ældre og analfabeter skal kunne bruge mobiltelefon

Nu skal ældre og analfabeter have bedre adgang til informationer ved hjælp af mobiltelefoner, lyder målet med et nyt forskningsprojekt.

Artikel top billede

Computerworld News Service: IBM og forskere fra akademiske institutioner i Japan og Indien går sammen om at udforske mulighederne for en fælles brugergrænseflade til mobile enheder, der vil gøre dem lettere at bruge for ældre og analfabeter verden over.

Virksomheden udfører forskningen sammen med National Institute of Design (NID) i Indien og Research Center for Advanced Science and Technology (RCAST) ved Tokyo Universitet.

Forskningens resultater og afkast af applikationer eller anden teknologi vil blive stillet frit tilgængelig for open source-miljøet, oplyser Nitendra Rajput, der er leder af Open Collaborative Research hos IBM Research India.

IBM's forskningsprogram Open Collaborative Research sigter efter at fremme innovation gennem forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv.

Samarbejdet med open source-miljøet vil hjælpe til at fremme adoptionen af teknologierne og tiltrække udviklere til at bygge applikationer til målgrupperne, tilføjer Rajput.

Mobiltelefonen er afgørende

Forskningen fokuserer på at forbedre mobiltelefoners tilgængelighed på grund af disse apparaters prisbillighed og udbredelse, oplyser Rajput. Forskerne forventer, at mobiltelefonen nærmere end den traditionelle pc vil blive nøglen til at give ældre og analfabeter adgang til it, også fordi den er relativt lettere at bruge.

IBM besluttede at udføre denne forskning i disse to lande, da Japan har en stor ældrebefolkning, mens Indien har et stort antal analfabeter, fortæller Rajput. IBM har i forvejen forskningsafdelinger i begge lande.

En stor del af befolkningen i Indien bruger ikke it i nogen væsentlig grad, fordi de ikke har råd til pc'er, og fordi de er analfabeter, forklarer Rajput. Japans ældre har muligvis råd til it-udstyr men er ikke hjemmevante i komplekse brugergrænseflader, påpeger han.

Målet med forskningen er at finde lighedspunkter og forskelle i reaktionen på it blandt disse to befolkningsgrupper og derefter at udvikle en multimodal brugergrænseflade, der gerne skulle være tilgængelig for begge befolkningskategorier, forklarer Rajput.

Konklusionerne fra disse to lande vil ifølge IBM blive ekstrapoleret til brug i andre lande verden over med lignende problemstillinger.

Andet og mere end stemmestyring

De fleste teknologier til forbedring af adgangen til information gennem mobiltelefoner er allerede tilgængelige, men der er brug for meget mere etnografisk feltarbejde for at finde ud af hvilken kombination af disse teknologier, der er mest brugbar for de to beskrevne målgrupper - ældre og analfabeter, forklarer Rajput.

Selvom stemmestyring tilsyneladende er den mest relevante teknologi til adgang til information på mobiltelefoner for analfabeter, så er det ikke nødvendigvis den bedste løsning, når det kommer til information såsom statistiske tabeller eller billeddata, fremhæver han.

IBM og virksomhedens forskningspartnere leder også efter andre måder at tilgå information heriblandt brug af billeder til at understøtte tekst og lyd. Eksempelvis kan landmænd få information om pesticider præsenteret sammen med billeder af relevante afgrøder, forklarer han.

Forskerne har også planer om at bruge accelerometre i designet af brugergrænseflader, der på den måde kan knyttes mere konkret til det fysiske miljø. Mange mobiltelefoner bruger allerede accelerometre som værktøj i brugergrænsefladen.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec