I den danske afdeling af EU-Parlamentet hilser både Britta Thomsen (S) og Morten Messerschmidt (DF) onsdagens vedtagelse om mere åbenhed omkring den omstridte antipirat-aftale, ACTA, velkommen.
I den socialdemokratiske lejr i EU-Parlamentet fortæller Britta Thomsen, at EU-politikerne gerne vil vide, hvad der skal ske på det syvende ACTA-møde i New Zealand.
Men om den større åbenhed også vil betyde, at tidligere papirer i sagen bliver fremlagt, er endnu uvist. Den del har politikerne ikke taget stilling til endnu.
I første omgang skal EU-parlamentarikerne derfor have at vide, hvad forhandlingerne i det hele taget drejer sig om.
Åbenhed. Ellers...
"Nu skal vi jo høre, hvad de snakker om. Og så må vi se, om det er nødvendigt. I første omgang vil vi bare vide, hvad de her forhandlinger går ud på, før vi kan forholde os til det," siger Britta Thomsen.
Hun fortæller, at sagen kan få konsekvenser, hvis EU-Kommisionen ikke kvitterer med større åbenhed om ACTA-forhandlingerne.
"Nu håber vi jo, at vi hører noget fra kommissionen, for ellers ender det med, at parlamentet må trække kommissionen for domstolen," siger Britta Thomsen.
For godt til at være sandt
Morten Messerschmidt vil gerne se den større åbenhed, før han tror på den.
Derfor er han skeptisk overfor, om "de store EU-glade grupper" virkelig stemmer imod ACTA, når det kommer til stykket.
"Jeg vil bare gerne se det, før jeg jubler," siger Morten Messerschmidt.
Han peger på, at vedtagelsen af resolutionen lægger et vist pres på den danske regering, fordi det tidligere er kommet frem, at netop Danmark var mindst fleksibel i forhold til spørgsmålet om større åbenhed.
"Hvis jeg var medlem af Folketinget, ville jeg da indkalde til et samråd og spørge, hvordan det kan være," siger Morten Messerschmidt.
