Er Apples monopol værre end Microsofts?

Computerviews: Først iTunes, så iPhone og nu iPad - Apple har skabt en stribe galoperende pengemaskiner, men er Apples monopol-strategi værre end Microsofts?

Artikel top billede

Allerede før den hypede iPad er landet i de danske butikker er Apples kommende vindunderprodukt kommet i modvind i EU-Parlamentet.

Årsagen er det elektroniske håndjern, Apple udstyrer iPad'en med og som lænker brugeren til et teleselskab.

Det gør Apple også med iPhone, men forskellen er, at iPad'en skal udstyres med et såkaldt micro-SIM-kort for at komme på internettet, og det begrænser antallet af teleudbydere ganske betragteligt - faktisk er det kun Telia, som har proklameret, at firmaet vil tilbyde micro-SIM.

Ifølge dagbladet Politiken udtaler flere analytikere, at det nye produkt i praksis låser forbrugeren til et eksklusivt udvalgt teleselskab, som selv kan bestemme prisen og sætter konkurrencen og forbrugerens frie valg ud af kraft.

Den smarte hardware-lænke gør jo teleselskabernes eller lovbefæstede bindingsperiode på maksimum seks måneder total nytteløs.

Apple's monopoler

Men faktisk er der ikke så meget nyt i Apples metode.

Firmaet har alle dage haft monopol på sin teknologi, og det har alle levet med i årevis, fordi Apple har en begrænset markedsandel inden for computere.

Men Apple er i dag meget mere end dyre og lækkert designede computere med et velfungerende styresystem.

Firmaet er også verdens største leverandør af mp3-afspillere (iPod), og Apple kastede en virtuel håndgranat ind på markedet for mobiltelefoner med lanceringen af iPhone.

Og med iPod og iPhone debuterede Apple med en helt ny forretningsmodel, som bedst kan sammenlignes med en veritabel pengemaskine.

Med iTunes kan iPod-brugere nemt købe problemfrit købe musik, film og tv-serier.

Og hver gang man som køber de seneste musik hits a 10 kroner stykket scorer Apple et par procent for ulejligheden.

Ideen ligner Microsofts forretningsmodel

Modellen har Apple videreført med App Store, som er der - og kun der - man kan hente programmer til sin iPhone.

For den forholdsvis begrænset indsats tager Apple sig betalt med 30 procent af prisen.

Og med iPad har Apple planer om at oprette en såkaldt iPad-kiosk, hvor eksempelvis bogforlag og aviser kan udbyde deres produkter - igen mod behørig betaling til Apple.

Apple har med andre ord skabt sig en stensikker succes og tjener styrtende med penge på at lade andre udføre arbejdet.

Man alt det kan kun lade sig gøre, fordi Apple sælger en række produkter, som køberne ikke mener, de kan leve foruden.

Mægtige Microsoft

Og computerverden er jo nærmest berømt for at skabe sine helt egne mastodontiske monopoler.

Det mest nærliggende eksempel er naturligvis Microsoft, som med procentuelle markedsandele et godt stykke op i 90'erne har monopolstatus på markedet for styresystemer (Windows) og kontorprogrammer (Office).

Og Microsoft er jo også snedige nok til at lade en hel hær af firmaer og udviklere arbejde gratis.

En del af hemmeligheden bag Microsofts succes er netop firmaets partnere, som udvikler løsninger, tjenester og applikationer til Microsofts efterhånden vidtforgrenede platforme.

Og selvom det ikke altid omfatter en gusten licensbetaling tilbage til Microsoft, er det med til at sikre, at kunderne holder fast i Microsofts platform.

Google og for den sags skyld også Facebook er andre eksempler på, at monopoler lever i bedste velgående i teknologiverden.

Jailbreak hotel

Apples strategi er bare endnu mere snedig.

Først indgår firmaet partnerskab med et teleselskab, som forpligter sig til at købe en mængde af de dyre iPads.

Teleselskabet kan dog få pengene hjem igen, fordi kunderne er bundet til produktet - altså en såkaldt win-win-situation for Apple og teleselskabet.

Dernæst sikrer Apple sig en stabil sideindtægt ved at få procenter af salget af applikationer og indhold til iPad'en.

Jailbreak påkrævet

Det er da muligt, at andre teleselskaber end Telia også vil udbyde micro-Sim-kort herhjemme i Danmark, for at få del af den trafik, som iPad-brugene vil generere.

Men det vil angiveligt kræve, at man jailbreaker sin iPad - akkurat som mange iPhone-brugere har gjort.

Eller også gælder det om, at Apple's konkurrenter kommer op i gear og får lanceret nogle produkter, der giver Apple kamp til stregen.

Ellers kommer Apple til at sidde solidt og længe på markedet for alskens lommegadgets.

Men spørgsmålet er, om Apples monopol vil overleve i længden.

Konkurrencen og udviklingen inden for teknologi er hård som silicium.

Og Microsoft har med open source og Google måttet sande, at firmaet bestemt ikke kan være i fred for aggressive konkurrenter.

Hvem udfordrer Apple?

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S