Opdatering fra McAfee får din computer til at gå ned

Erhvervskunder ramt af uendelig reboot efter antivirus-opdatering. McAfee leder stadig efter årsagen.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Efter at have udsendt en fejlbehæftet antivirus-opdatering, der tilsyneladende fik hundredtusindvis af computere til at gå ned, kan McAfee stadig ikke forklare præcist, hvordan det kunne ske.

Det er ifølge McAfee kun en mindre brøkdel af virksomhedens erhvervskunder - under 0,5 procent - der blev ramt af fejlen, som fik visse systemer med Windows XP Service Pack 3 til at gå ned og derefter blive ved med at genstarte.

McAfee skyder skylden på en fejlbehæftet opdatering af virus-definitionerne, der blev udsendt onsdag, og som endte med at sætte en kritisk Windows-proces ved navn svhost.exe i karantæne.

Antivirus-leverandøren kan stadig ikke sige præcist, hvad årsagen til problemet er.

"Vi undersøger, hvordan det kan være, at nogle kunder blev ramt, mens andre ikke blev det," oplyser talsmand for McAfee Joris Evers over instant message.

En fællesfaktor blandt de ramte synes dog at være, at de havde slået en funktion til ved navn "Scan Processes on Enable" i McAfees software VirusScan til.

Denne funktion kom til i version 8.7 og gør det muligt for McAfees malware-skanner at undersøge processer i computerens hukommelse under opstart. Den er ifølge Evers på nuværende tidspunkt ikke slået til som standard. Men visse versioner af VirusScan er dog blevet solgt med denne funktion slået til som standard. McAfees instruktioner til, hvordan man reparerer de ramte computere, kan læses her.

Et stort antal brugere rapporterer om alvorlige problemer efter onsdag at have installeret den dårlige opdatering fra McAfee.

Flere systemer hos Intel blev slået ud, før man kunne stoppe den dårlige opdatering, fortæller talsmand for Intel Chuck Mulloy. Han ville dog ikke oplyse, hvor mange det drejede sig om, men sagde, at problemet var "væsentligt."

"Det er en hel del klienter, bærbare og pc'er, der er ramt," siger han.

"Vi var i stand til at stoppe den rimelig tidligt i processen, men tydeligvis ikke tidligt nok."

Fordi opdateringen ødelagde de ramte pc'ers netforbindelser, er det ikke til at reparere dem over netværket. Derfor er systemadministratorerne nødt til enten at guide brugerne gennem reparationsprocessen eller selv reparere de ramte computere en efter en.

I mange tilfælde har problemet paradoksalt nok lignet et stort virusudbrud.

Det er sket før, at antivirus-leverandørerne ved en fejl har udpeget legitimt software som skadeligt i en opdatering. De kriminelle er blevet så gode til at skjule deres kode, at virksomheder som McAfee i dag som katten efter musen udsender millioner af signaturer til at identificere malware. Og den proces vil føre fejl med sig.

Senere på dagen, onsdag, offentliggjorde McAfees vice president for support, Barry McPherson, et kort blogindlæg, hvor han fortæller, at han "har talt med bogstavelig talt hundreder af mine kolleger fra hele verden og e-mailet med tusinder i et forsøg på at finde den bedste løsning af problemet."

Han giver dog ikke kunderne nogen undskyldning, men tilføjer: "Lad mig sige, at dette ikke har været den bedste dag. Ikke for mig og ikke for McAfee. Overhovedet ikke."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Henrik Vittrup Zoega

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland