"Ideen er god, men regnestykket er forkert," sådan siger Kim Norman Andersen, der professor i it ved CBS, om Finansministeriets analyse, der viser, at der kunne spares op mod 1,1 milliard kroner på at digitalisere brevpost i kommuner, regioner og statslige myndigheder.
Besparelsen blev blandt andet nævnt af Claus Hjort Frederiksen, da der var møde om fremtidens vækst og velfærd i et højhastighedssamfund.
Besparelsen på 1,1 milliard er bestcase scenario hvis 90 procent af forsendelserne kan digitaliseres i 2016. Analysen nævner også et mere konservativt skøn på 616 millioner, hvis det er 80 procent af forsendelserne, der kan digitaliseres.
Tidshorisonten er for lang
Selvom Kim Norman Andersen er positiv over for digitalisering, sætter han dog spørgsmålstegn ved analysen.
"Ud over at jeg mener, de har undervurderet de indirekte omkostninger ved implementering, så undrer jeg mig også over, at det skal tage så mange år at opnå potentialet," siger han.
Kim Normann Andersen mener, at det er for uambitiøst, at det først er i 2016, at målene nås. Han henviser blandt andet til, at der i projekter som e-faktura, hvor offentlige myndigheder skal kunne modtage og sende regninger elektronisk, var stor succes med en hurtig implementering.
"Her blev der lavet en Big Bang-model, hvor man fra en specifik dato gik fuldstændig over til den digitale løsning. Det er langt mere interessant end en tidshorisont på seks år, fordi besparelsen kommer med det samme," siger Kim Normann Andersen.
Problemet med den lange tidshorisont, hvor folk selv skal vælge løsningen til, er, at det er dyrt at køre parallelle løsninger, hvor der både er fysisk post i stor stil samtidig med den digitale løsning.
"Det giver ingen mening at have så lang en tidshorisont, for indenfor de seks år vil der helt sikkert komme nogle nye it-investeringer på området, som Finansministeriet heller ikke har regnet med," siger Kim Normann Andersen.
"Når man arbejder med it-systemer, hjælper det ikke at regne med besparelser, der kan opnås efter fem-syv år, for så kommer de besparelser ikke," siger Kim Norman Andersen.
Borgerne vil have brevet
Hos Post Danmark forholder erhvervskundechef Søren Ravn Jensen sig også skeptisk over or analysen, men dog af helt andre grunde end Kim Normann Andersen.
"Vi vil gerne nuancere debatten lidt. Fra Fnansministeriet lyder det som om, at det bare handler om at digitalisere det hele. Men man glemmer, hvordan modtageren gerne vil have sin information," siger Søren Ravn Jensen.
Post Danmark har i samarbejde med Capacent udarbejdet lavet en undersøgelse af danskernes holdninger til breve.
Den undersøgelse viser blandt andet, at 74 procent af danskerne mener, at det fysiske brev bedst signalerer, at der er tale om vigtig information.
"Som afsender må man også være opmærksom på, hvordan ens kommunikation skal skabes, og hvordan den modtages bedst muligt," siger Søren Ravn Jensen.
56 procent af danskerne har sagt, at de foretrækker at modtage information med fysiske breve.
"Selvfølgelig er der en del information, der kan sendes digitalt. Vi håber bare, at man vil lytte til, hvordan borgene ønsker at modtage deres information," siger Søren Ravn Jensen.
Det giver Kim Normann Andersen dog ikke meget for.
"Danmark er faktisk kendt for, og har stor succes med, at vi ikke bare præsenterer de her løsninger som en valgmulighed, men presser dem igennem," siger Kim Normann Andersen.
Men når Post Danmarks undersøgelser viser, at Danskerne foretrækker fysisk post i en række sammenhænge, bør man så ikke lytte til det?
"Jeg synes ikke, temaet er, hvad vi har lyst til, men derimod hvad vi har råd til. Pointen er, at der skal spares penge," siger Kim Normann Andersen.
Søren Ravn Jensen mener dog, at det også på nogle områder kan være dyrere at vælge den digitale løsning.
"Jeg kan sagtens se bestræbelserne på at spare pengene. I nogle situationer vil brevet bare være den rigtige løsning også ud fra et forretningsperspektiv," siger Søren Ravn Jensen.
Som et eksempel nævner Post Danmark, at man ved at fjerne det fysiske brev ved indkaldelse til hospitaler, risikerer at få større omkostninger, fordi folk udebliver.
Færre indtægter for Post Danmark
Finansministeriets analyse viser, at man ved fuld indfasning i 2016 kan spare over 400 millioner i porto. Dermed vil Post Danmark også blive ramt hårdt på pengepungen, hvis planen gennemføres.
Søren Ravn Jensen afslår dog, at det er den væsentlige grund til deres kritik.
"Selvfølgelig er det også forretning for os, men vi mener, at det i lige så høj grad er forretning for afsenderen. Det offentlige må da være interesseret i at få den bedste kommunikation med modtagerne," siger Søren Ravn Jensen.
