Læs også:
Tinglysnings-chef: Jeg sætter ikke min egen løn
Formand forsvarer omstridt bonus til tinglysningschef
I de seneste år har direktør i Domstolsstyrelsen Adam Wolf i alt scoret 265.000 kroner i såkaldte "engangsvederlag".
Adam Wolf har i den seneste tid optrådt en del i medierne, hvor han har udtalt sig om en af de største offentlige it-skandaler i mange år: Den digitale tinglysning.
I kølvandet på implementeringen af it-løsningen, der skulle gøre tinglysningen så godt som papirfri, har problemer for advokater, huskøbere og andre, der skulle bruge systemet, hobet sig op.
Beregninger fra Dansk Byggeri viser, at problemerne har kostet op imod en milliard kroner i tab.
Den øverste ansvarlige for Domstolstyrelsen og det digitale projekt, Adam Wolf, hæver iøvrigt ud over engangsvederlagene på 100.000 kroner i 2007, 75.000 kroner i 2008 og 90.000 kroner i 2009 en årsløn på 1.236.026 kroner.
Engangsvederlag skal ifølge Personalestyrelsen gives "målrettet, fleksibelt og som et aktivt ledelsesinstrument". Desuden skal de understøtte "institutionens mål og værdier".
Forsinket i 2007
Hele it-projektet under Domstolsstyrelsen er blevet forsinket af flere omgange.
I 2007 blev et aktstykke til Finansudvalget afleveret, hvor det fremgik, at projektet blev udskudt i syv måneder.
Det alene ville i øvrigt koste 80 millioner kroner, blev det oplyst. Selvom det angiveligt var CSC, der ikke kunne leve op til sine forpligtelser, så udtalte Adam Wolf sig således til Computerworld:
"Vi er meget kede af det, fordi det koster mange penge at udsætte sådan et projekt," sagde han i 2007 og forsvarede den indgåede kontrakt, der betød, at CSC dengang kun så ud til at skulle betale en millionbod.
Forsinket i 2008
I november 2008 meddeler styrelsen, at der vil gå endnu længere tid med at være klar. Faktisk bliver forsinkelsen nu oppe på halvandet år i alt.
Beregninger viser, at man mister gevinster for cirka 200 millioner kroner ved udskydelsen.
"Det er rigtigt, at der er halvandet års effektiviseringsgevinst, som ikke kommer ind. Den udskydelse vi har nu, den udskyder gevinsten," konstaterede Adam Wolf dengang.
Han udtalte videre om forsinkelsen:
"Der er to hovedårsager. Den ene er forsinkelse af del-leverancer fra CSC. Den anden er, at der er enighed om, at kompleksiteten er så stor, at hvis man vil værne sig mod fejl, så skal man bruge ekstra tid på test".
"Alle er enige om, at det værste vil være, at vi åbner systemet, og der er fejl i det," sagde han i november 2008 til Computerworld.
It-problemer i 2009
Men da projektet endelig kommer på benene i anden halvdel af 2009, vakler det så meget, at det fører tankerne tilbage på en af danmarkshistoriens største it-skandaler, Amanda.
Domstolsstyrelsen selv kan dog ikke lide den sammenligning. Her peger man på, at det ikke er selve it-systemet bag den digitale tinglysning, der har fejlet, men derimod den manuelle sagsbehandling i Hobro, der har "været ramt af uforudsete overgangsproblemer".
Ikke desto mindre efterlod introduktionsperioden for den digitale tinglysning en sagspukkel på ikke færre end 75.000 uafsluttede sager og sendte ved et uheld 700 sager ud i den blå luft.
Aviserne bugnede af historier om rasende boligkøbere og advokater, der var ved at koge over, fordi systemet ikke fungerede.
Sagen har fået politiske efterdøninger, hvor ministre er blevet grillet under flere samråd om sagen. Blandt andet blev det afsløret, at forudgående test var noget løse i koderne, skrev Comon.
Endelig kulegraver Rigsrevisionen hele skandalen.
Læs også:
