Formand forsvarer omstridt bonus til tinglysningschef

Bestyrelsesformand i Domstolsstyrelsen, Niels Grubbe, forklarer, at han har sat tinglysnings-bossens vederlag på 265.000 kroner, fordi han har ydet en "særlig indsats".

Artikel top billede

Læs også:

Bonus til tinglysnings-boss: 265.000 kroner

Tinglysnings-chef: Jeg sætter ikke min egen løn

Højesteretsdommer Niels Grubbe er bestyrelsesformand i Domstolsstyrelsen, hvor Adam Wolf, der har scoret engangsvederlagene på i alt 265.000 kroner over tre år, sidder som direktør.

Adam Wolf vil ikke selv udtale sig om sit lønforhold, men henviser til Niels Grubbe.

Her lyder forklaringen på, hvorfor vederlagene er blevet udbetalt:

"Det skyldtes, at der er ydet en særlig indsats," siger Niels Grubbe til Computerworld.

Han forklarer, at Adam Wolf er direktør for hele Domstyrelsens virkeområde.

"Og det er der, at hans indsats er blevet bedømt," siger Niels Grubbe.

Bestyrelsesformanden peger på, at efter Domstolsreformen trådte i kraft fra januar 2007, "har der været mange udløbere og opgaver".

Kan du komme det nærmere?

"Aktindsigtsreglerne er begrænset her. Du har i virkeligheden kun krav på at få oplyst antal kroner. Så jeg kan ikke uddybe det ret meget mere."

"Det korte svar er, at det er en særlig indsats for hele styrelsens område bedømt år for år," siger Niels Grubbe.

Den digitale tinglysning blev meldt forsinket i 2007 og 2008 - og der var problemer i 2009. Er Adam Wolf sit vederlag værd?

"Altså, jeg har fastsat engangsvederlagene. Så det må være svar nok."

Er det rimeligt at få ekstra vederlag på 265.000 kroner, når et af ens ansvarsområder har kostet en milliard kroner i tab? Kan du forstå, at nogen måske synes, at det er i overkanten?

"Det vil jeg ikke kommentere. Men tabene, og hvad der måtte være udløst af tinglysningen, er noget mere kompliceret end det, du præsenterer her."

Men familier har stået frem i pressen og udtalt, at de har tabt tusindvis af kroner på problemer med tinglysningen. Hvad tror du, de siger, når de ser, hvad den ansvarlige for den digitale tinglysning har fået i vederlag?

"Det vil jeg ikke gætte på. Jeg har svaret på dit spørgsmål."

"Vederlagene på knap 90.000 kroner i snit i årene 2007, 2008 og 2009 er givet på grund af den meget store og dygtige indsats, som Adam Wolf har ydet på hele Domstolsstyrelsens virkeområde, blandt andet i forbindelse med gennemførelsen af Domstolsreformen og herunder den digitale tinglysning."

Læs også:

Bonus til tinglysnings-boss: 265.000 kroner

Tinglysnings-chef: Jeg sætter ikke min egen løn

Annonce

Annonceindlæg fra Genetec

Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S