Danskere samler verdens spillefugle

Rent dot.com-selskab. Venturepenge og sorte tal på bundlinien. Danskejede Betbrain.com trodser markedet ved at satse på den turbulente gamblingbranche. Nu vil Betbrain være fælles indgang for alverdens netgamblere.

De eksisterer endnu, de rene dot.com selskaber. Og selv om investorerne ikke længere hælder penge ud over selskaber med endelsen dot.com, er det i år lykkedes det danskejede væddemåls-site, Betbrain.com, at rejse venturepenge og få overskud på den løbende drift.

I spidsen står stifteren af Kapow Technologies, Ebbe Groes, og han er nu klar til at erobre større markedsandele ved at samle adgang til alverdens bookmakere. Betbrain udbyder ikke selv spil på nettet, men har bygget en virksomhed op omkring en søgerobot, der automatisk finder frem til de bedste odds på et givent væddemål hos over 80 forskellige bookmakere verden over.

Fra første februar udvides tjenesten med muligheden for at åbne konto hos de enkelte bookmakere direkte på Betbrain.com, og til april vil det også være muligt både at placere væddemål og trække penge ud hos de enkelte bookmakere.

- Vores undersøgelser viser, at vores brugere gennemsnitsligt har konto hos mellem syv og otte bookmakere på nettet. 25 procent har tolv kontoer eller derover, og de får nu langt bedre overblik over deres spil, siger administrerende direktør i Betbrain, Ebbe Groes.

Forretningsmodellen er bygget op omkring den forskel på gennemsnitsligt 20 procent, som eksisterer mellem de bedste og de dårligste odds på et givent væddemål på nettet. Pengene henter Betbrain på annoncer og på aftaler med bookmakerne, som giver selskabet del i de beløb, der spilles for.

Guldkalv eller websnylter

Foreløbig er tjenesten lidt af en succes med små 100.000 unikke brugere om måneden og break-even på drift fra måned til måned - også før de nye tjenester er taget i brug. Det store spørgsmål for fremtiden bliver, hvordan bookmakerne modtager de nye tiltag fra Betbrain.

I Danmark har tjenester som foreksempel Ofir mødt fjendtlighed, da selskabet forsøgte at blive samlingssted på nettet - først for markedet for jobannoncer og siden boligannoncer. ?Ejerne? af annoncerne beskyldte Ofir for at være snyltere, der nassede på selskabernes forretning og lagde sag an mod Ofir.

I Betbrain er man opmærksom på denne problematik, men regner med at kunne få bookmakerne med som partnere.

- Vi har i dag aftaler med over 40 bookmakere, som betaler os penge for de kunder, vi skaffer dem. Det bliver kun muligt at åbne konto direkte hos de selskaber, vi har indgået aftaler med.

? Og de foreløbige udmeldinger har bestemt været positive, siger Ebbe Groes.

Base i London

Betbrain blev etableret i maj 2000 i regi af selskabet Kapow Technologies, der ejes af Ebbe Groes og Stefan Andreasen, og som også står bag den robot teknologi, tjenesten er bygget op omkring.

Selv om Betbrain ikke selv udbyder spil på nettet, har ejerne af Kapow Technologies valgt at lade Betbrain operere som adskilt søsterselskab - med hovedkontoret og syv ansatte i London - af hensyn til den danske spillelovgivning, der ikke tillader spil på nettet.

I september fik selskabet som et af de få rene dot.com selskaber i år tilført ny venturekapital, da Internet Venture Scandinavia investerede 2,5 millioner kroner i tjenesten, og dermed øgedes selskabets ejerandel i Betbrain til lidt over 40 procent. Resten ejes af Ebbe Groes, Stefan Andreasen og en række ansatte.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Immeo

    Legacy-modernisering fejler, når man ikke ved, hvad man erstatter

    Mange offentlige legacy-systemer rummer kritisk forretningslogik, som ikke findes i dokumentationen, men kun i koden.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S