? Med den nye regerings udlændingepakke lægges der op til udvidet adgang til greencards, altså arbejdstilladelser til udlændinge. Det er en dårlig ide, netop som den danske IT-sektor oplever øget arbejdsløshed, mener Henrik Kroos, formand for fagforeningen Prosa.
Formanden mener ikke, at der er brug for at importere udenlandsk arbejdskraft med greencards lige nu.
? Vi har brug for kompetenceudvikling, og for at virksomhederne begynder at opfatte en ung IT-mand som en investering og ikke en omkostning, siger Henrik Kroos.
Hver tredje måned får IT-fagforeningen Prosa tilsendt en liste over, hvor mange udlændinge der er kommet til Danmark for at arbejde i IT-sektoren.
Den liste har foreningen ingen indflydelse på, og sådan har det været siden finansloven fra 2000 lod det være op til Udlændingestyrelsen at behandle og godkende ansøgninger om udlændinges arbejde i Danmark.
? Vi er koblet af i den proces, og det er et problem. Udlændingestyrelsen har nemlig ikke noget overblik over, om der er ledig dansk arbejdskraft. De ved jo ikke, om der er en ledig C++-programmør i Sønderborg eller en Windows-ekspert i Århus, som kunne udføre jobbet. Og efterhånden som ledigheden er steget blandt danske IT-folk, er det blevet sværere for virksomhederne at finde argumenter for at hente udenlandsk arbejdskraft, siger Henrik Kroos.
Lugt af billig arbejdskraft
Der er hverken noget nyt eller forkert i, at virksomhederne bruger udenlandsk arbejdskraft. Men folk fra Østeuropa og Indien får oftest langt mindre i løn end deres danske kolleger. Nogle af dem arbejder her tilmed illegalt og er kommet hertil på turistvisum.
Prosa bliver et par gange om ugen kontaktet af ansatte, der vil orientere fagforeningen om, at der arbejder en udlænding på deres arbejdsplads i en stilling, der ikke har været slået op.
? Vi fornemmer i visse tilfælde en irritation over det, siger Henrik Kroos, der ikke har noget imod internationalisering.
? Men når der lukkes folk ind, der får mindre i løn, så lugter det af billig arbejdskraft mere end af globalisering.
To gråzoner
Omfanget af illegal udenlandsk arbejdskraft er det svært at sige noget sikkert om. Men 3.000 til 4.000 om året er ikke urealistisk, mener Henrik Kroos.
? Der er to gråzoner. Den ene er rejsemontørcirkulæret, hvor en udlænding kan arbejde i en bestemt periode i forbindelse med import af en maskine. Et edb-anlæg kan jo godt opfattes som en maskine.
? Den anden gråzone er turistvisumet. Man må ikke arbejde på et turistvisum, men det her er jo ikke folk, der hænger nede på hovedbanegården og slår folk ned, og myndighederne har da heller ikke udvist nogen interesse i at efterforske området, vurderer han.
Relevant link:
Hele regeringens udlændingeudspil "En ny udlændingepolitik".
Denne artikel er fra Computerworld IT Job |
IT Job er Computerworlds ugentlige karrieresektion. Bestil abonnement her. |
