Det nye HP omsætter for fem mia. kroner

Nu er det ganske vist. Danmarks næststørste IT-virksomhed er blevet virkelighed, og det fejrede det nye HP?s 715 medarbejdere med en glad aften i Tivoli.

Fusionen mellem Hewlett-Packard og Compaq var en realitet 3. maj. Resultatet blev en IT-koncern i sværvægtsklassen, der i Danmark omsætter for mere end fem milliarder kroner. IBM omsætter til sammenligning for omkring syv milliarder kroner i Danmark.

? Der er stadig et stykke vej op til IBM, men det er heller ikke vores mål at overhale IBM. Målet er er at drive en sund og profitabel forretning med tilfredse kunder, siger Niels Svenningsen, nyudnævnt administrerende direktør for det nye HP.

Ordene falder i en mobiltelefon fra Tivoli tirsdag aften, hvor Svenningsen for første gang optræder som chef for sine nu 715 medarbejdere. Stemningen er ifølge Niels Svenningsen god og helt uden dårlige vibrationer.

? Al den snak om vanskeligheden ved at smelte de to virksomhedskulturer sammen køber jeg ikke. For det første er der rigtig mange medarbejdere, der har arbejdet i begge virksomheder, og for det andet er de to kulturer ikke længere fra hinanden, end at mangt og meget passer godt sammen. Selvfølgelig er der nuancer og forskellige måder at gøre tingene på, men det ser jeg snarere som en styrke, understreger den nye topchef for Danmarks nu næststørste IT-virksomhed.

Skal man tro de internationale udmeldinger er den nye samlede virksomhed i sandhed kommet godt fra start.

? Efter otte måneder og millioner af timers arbejde med integrationen er vi i dag parat til at drive forretning som det nye HP, sagde Carly Fiorina, øverste chef og formand for bestyrelsen ved lanceringen af den samlede virksomhed i tirsdags.

Ledelsen er på plads i 160 lande, der er treårsplaner på plads for alle produkter, og mere end 80.000 service- og supportfolk står på spring for at klare kundernes problemer.

Ressourcerne kastes

På spørgsmålet om, hvordan det nye HP har tænkt sig at agere i dagens benhårde marked, svarer Niels Svenningsen:

? Jeg konstaterer, at vi er virkelig stærke på alle produktlinier, og vi ved, hvor der skal investeres.

Ressourcerne skal angiveligt kastes efter service, løsningssalg, software og outsourcing, og det kan godt være, at målet ikke er at overhale IBM, men netop disse områder er i hvert fald områder, hvor IBM står stærkt ? såvel herhjemme som på verdensplan.

I dag har Compaq og HP tilsammen seks adresser i Danmark. To i Århus, en i Aalborg og tre i Nordsjælland.

? På lidt længere sigt er det planen at samle HP på én adresse i Nordsjælland, én adresse i Århus og én adresse i Ålborg, forklarer Niels Svenningsen.

Han siger videre, at der ikke er planer om at skære i antallet af ansatte, blandt andet fordi antallet af medarbejdere siden sammenlægningen blev annonceret for otte måneder siden, allerede er blevet reduceret med ti procent.

? Så vi skal ikke skære ? tværtimod skulle vi gerne blive betydelig flere medarbejdere i løbet af de næste par år, siger en kampberedt Niels Svenningsen, der på trods af sine bare 37 år har 19 års erfaring fra IT-branchen at gøre godt med i sit nye job.

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S