IT-branchens krise de sidste par år har givet skrammer i tilliden mellem medarbejdere og topledelse. Det er en af konklusionerne i en rapport fra pr-bureauet GCI Mannov og analyseinstituttet ACNielsen AIM.
De har ringet til 1.002 erhvervsaktive mellem 18 og 65 år, sorteret ledere og enkeltmandsvirksomheder fra, og forholdt dem en række spørgsmål om, hvordan den interne kommunikation fungerer i deres virksomhed.
Af de godt 1.000 adspurgte er omkring 100 beskæftiget i IT- og kommunikationsbranchen. De er generelt mere skeptiske over for værdien af de oplysninger, der kommunikeres ud fra chefniveau, end deres kolleger i andre brancher. På spørgsmålet om, hvor de IT-ansatte henter information om virksomheden fra, svarer 86 procent, at det gør de hos kollegerne, mod 81 procent samlet set.
Samtidig opfatter 43 procent af IT-folkene kollegernes information som den mest troværdige, mens 36 procent af alle adspurgte nærer samme tillid til kollegerne.
Krise underminerer tillid
Til gengæld svarer 66 procent af IT-ansatte, at de bliver informeret af topledelsen mod et gennemsnit på 54 procent. Men hvad hjælper det, når de ikke stoler på informationerne? 40 procent af ansatte i IT- og kommunikationsbranchen siger, at de ?tror fuldstændig på topledelsen?, hvor gennemsnittet er 49 procent, og otte procent ?tror slet ikke på topledelsen?. Kun fem procent i de øvrige brancher er så skeptisk.
Nærmeste chef tror 57 procent af IT-folkene ?fuldstændig på?, hvor gennemsnittet er 63.
? Turbulensen i IT-branchen har sat sine spor. Mange strategiskift som følge af ændrede markedsbetingelser har gjort de ansatte mere skeptiske end det øvrige erhvervsliv over for ledelsens informationer, siger Jonas Rugaard.
Han er konsulent hos GCI Mannov og har været med til at lave undersøgelsen.
Han peger samtidig på undersøgelsens resultat, hvad angår medarbejdernes kendskab til virksomhedens overordnede målsætninger og om, hvorvidt de ansatte er enige i strategien. Her skiller IT-folk sig også ud fra normen.
? Ansatte i IT- og kommunikationsbranchen har et dårligere kendskab til virksomhedens målsætninger, og færre mener, det er de rigtige målsætninger. De mener til gengæld heller ikke, at målsætningerne har nogen særlig betydning for deres daglige arbejde, og det er en uheldig indstilling, når man arbejder i en branche, hvor man hurtigt skal omstille sig, siger Jonas Rugaard.
Krisetidens øgede faglige organisering blandt IT-folk er ikke slået igennem i undersøgelsens resultater. Kun 33 procent får information fra tillidsmænd og fagforening, mens gennemsnittet for alle brancher ligger på 47 procent.
En tredjedel vil væk
I det hele taget er IT- og kommunikationsfolk mindre tilfredse med den interne kommunikation i virksomheden end alle andre. Det er problematisk, for undersøgelsen viser, at en tredjedel af dem, der mener, at den interne kommunikation fungerer dårligt eller meget dårligt, samtidig overvejer at skifte job.
? Det er især information om det organisationsmæssige, IT-folk mangler, viser vores undersøgelse. Men at så mange overvejer jobskifte, kan man næppe kalde et kommunikationsproblem alene. Det er også et ledelsesproblem, mener Jonas Rugaard.
Han peger på firmaet Markedsconsults store analyse, Nordic Employee Index 2001. Den bygger på 11.500 interviews i Norden, heraf 3.000 i Danmark. Her får ?ledernes evne til at informere?, den suverænt laveste vurdering blandt samtlige stillede spørgsmål.
| Kommunikationsbarometer ACNielsen og GCI Mannov står bag undersøgelsen af kommunikationsniveauet i danske virksomheder. Idéen opstod, da de kunne konstatere, at de 200 højst placerede amerikanske virksomheder på erhvervsmagasinet Fortunes top 500-liste over USA?s rigeste firmaer (hvor Enron som et kuriosum stadig figurerer som nummer fem), bruger tre gange så mange penge på intern kommunikation som listens 200 dårligst placerede. I Sverige har GCI Rinfo+Mannov lavet en forløber for den danske, og nu har danske virksomheder et benchmark, de kan måle sig selv efter, oplyser Claus Gersdorff, direktør i ACNielsen IAM Online. Samtidig lanceres et web-modul under navnet Kommunikationsbarometret, som man kan købe og teste sin egen virksomheds niveau med. |
En uheldig bivirkning ved dårlig eller manglende kommunikation mellem medarbejdere og ledelse er, at de ansatte bruger tid, meget tid, på at spekulere og diskutere. Halvdelen af de 1.000 adspurgte i Mannov/ACNielsen-undersøgelsen siger, at de bruger mere end en halv time om ugen på spekulation og diskussion.
Mannov har regnet på lønninger og er kommet frem til, at den usikkerhed, som et utilfredsstillende informationsniveau internt i virksomhederne skaber grobund for, koster danske virksomheder 10 milliarder kroner om året.
Selvom IT- og kommunikationsfolk nok er de mest lorne, er profilen på landets mest utilfredse medarbejder denne: Faglært arbejder, ansat inden for industri og håndværk, arbejder i en stor virksomhed, og mand. Den mest tilfredse medarbejder er til gengæld offentligt ansat og/eller ansat inden for undervisningsområdet eller det kulturelle område, typisk i en organisation med færre end 50 ansatte, har en længerevarende uddannelse og er kvinde.
Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld
