Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

10 rygter om fede produkter til CES

Windows 8, 3D-tv uden briller, Nintendo DS i 3D. Verdens største elektronikmesse starter om kort tid i Las Vegas, og luften er fuld af rygter. Vi har samlet de 10 mest spændende rygter til dig her.

Af Lars Jacobsen | Udgivet 3. januar 2011 kl. 13.02

1 / 10

Galleri billede

1. Asus 12 tommer Eee pad

Asus er ikke en af verdens største elektronikproducenter uden grund. Så de har også flere tablet-modeller på vej til at slås med Apples iPad og Samsungs Galaxy Tab.

I en video har Asus gjort klart, at de vil komme med Eee Slate EP121, en 12 tommers tablet pc med Intel i5 processer og Windows 7, på CES 2011. EP121 kommer med HDMI- og USB-porte samt plads til SD-kort.

2 / 10

Galleri billede

2. Acer bærbar med to skærme

Acer lurer efter sigende på at præsentere den bærbare Iconia computer. Den har intet tastatur, men i stedet to trykfølsomme 14 tommer skærme.

Der er intet fra Acer om pris eller lanceringsdato. Men den kan blive præsenteret på CES, hvor folk kan prøve det virtuelle tastatur. Læs mere om Iconia i vores artikel her.

3 / 10

Galleri billede

3. Windows 8 kigger frem

Microsoft kan benytte CES til at lade Windows 8 kigge forsigtigt frem.

Firmaets chef, Steve Ballmer, holder en keynote, hvor han kan benytte lejligheden til at vise Windows 8 på flere enheder - ikke mindst tablet-pc'er.

4 / 10

Galleri billede

4. Intel Sandy Bridge

Intels kommende processor Sandy Bridge er nok verdens dårligst bevarede hemmelighed.

Men det forventes, at Intel vil præsentere Sandy Bridge processerne på CES.

Det nye vil sandsynligvis være, at de fleste producenter vil være klar med modeller, der udnytter den nye og hurtigere platform.

Du kan læse mere om, hvad Sandy Bridge betyder for din pc, her i vores smugkig på teknologien.

5 / 10

Galleri billede

5. 3D uden ufikse briller

3D har været trylleordet for alle producenterne af tv det sidste års tid. Vi er stadig ikke helt sikre på, om det er en ny betamax, eller om vi alle ser 3D-tv om et par år.

Under alle omstændigheder vil Toshiba sandsynligvis vise en stor model af deres Regza GLI 3D-tv, som ikke kræver, at du har de ufikse 3D-briller på.

Det oprindelige 12 tommers 12GLI kan købes i Japan, og en 20 tommer model er lovet. Men flere rygter taler om, at Toshiba på CES vil annoncere større modeller, måske helt op til 40 tommer.

6 / 10

Galleri billede

6. HP PalmPad Tablet

HP vil vise tablet computere, der bruger deres eget Palm WebOS styresystem.

Der er tilsyneladende fire modeller på vej: En 8,9 tommer til skolebrug, som kommer senere - og så tre lidt større modeller, som bliver vist på CES.

Hvis Palm lyder bekendt, er det, fordi HP købte Palm og deres WebOS styresystem tidligere på året. Du kan læse lidt mere om HP's tablet i denne gennemgang.

7 / 10

Galleri billede

7. Bærbare med Chrome OS

Google lancerede for nylig deres egen bærbare computer, kaldet CR-48, med det længe ventede Chrome styresystem.

Men også Acer, HP og Samsung forventes at levere bærbare computere med Chrome systemet installeret. Det bliver sandsynligvis først til sommer, men det ville ikke overraske, hvis et par prototyper dukker op på CES.

Se mere om Chrome OS og CR-48 i vores gennemgang her.

8 / 10

Galleri billede

8. Windows på en ARM cpu

Det lyder nørdet, men det vil være et grundlæggende skred, hvis Microsoft kan fremvise en version af Windows, der kører på en ARM-processor.

Det er derfor interessant, at der er rygter om, at en sådan version vil blive vist på CES.

ARM processorer bruges i tablet computere og andre mindre lette enheder, så en version vil lade Microsoft konkurrere med Android og iOS fra Apple på mobile enheder - samtidig med at vi kan tage vores Windows-programmer med os.

9 / 10

Galleri billede

9. Dell Streak

Dell har flere spændende produkter på vej, men en af de mest spændende er Dell Streak 7 tablet computeren.

Der er allerede lækket en video af maskinen på Youtube, men efter sigende er specifikationerne, at den kører Android 2.2 og har en 1,2 gigahertz CPU og en skærm på 7 tommer med 1.280 x 800 pixels på skærmen.

10 / 10

Galleri billede

10. Nintendo 3DS

Efter 17 års fravær skulle Nintendo være tilbage på CES. Denne gang måske med en Nintendo 3DS, som lader brugeren se 3D uden kiksede briller.

Enheden vil først blive sat til salg sidst i februar i Japan og til marts i USA, men en række spil er allerede blevet annonceret - og flere kommer nok til på CES.

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld