Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

Galleri: Sådan ser falske iPhone 5-modeller ud

Kan du se forskel på en ægte og uægte iPhone 5? Tag et kig på de her beslaglagte modeller og se hvordan de skiller sig ud fra originalerne.

Af Mikkel William Nielsen | Udgivet 19. februar 2014 kl. 12.43

1 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Sådan ser de ud indpakket

Det her kunne ligne to pakker med ægte iPhone 5, men der er tale om to forfalskede eksemplarer, som Københavns Politi har beslaglagt.

Flere hundrede modeller nåede at blive solgt, inden politiet slog til.

2 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Inde i pakken

Der er gjort et stort stykke arbejde for at få telefonens indpakning til at minde om noget, som Apple står bag.

Der er blandt andet brugervejledning, høretelefoner, oplader og en klips til at åbne sim-kort-porten.

3 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Kan være svært at se forskel

Umiddelbart kan det være svært på afstand at se forskel på denne iPhone 5 og den ægte vare.

4 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Byggekvaliteten er ikke på Apple-niveau

Selv om denne hvide iPhone 5-kopi ligner originalen, er byggekvaliteten ikke på samme niveau.

Der er dog sørget for, at logoet sidder rigtigt på bagsiden, og der er også serienummer og andre data, som ville vække mistanke, hvis de var fraværende.

5 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Samme størrelse

Den falske model har stort set samme mål som originalen. Læg dog mærke til sim-kort-porten: Den falske benytter micro simkort, mens den ægte iPhone 5 anvender nanosimkort.

6 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Samme port

Porten til opladning er ligesom på den originale iPhone, og det er formentlig kun hardcore Apple-folk, der lægger mærke til, at skruerne i bunden er en smule større end på den rigtige iPhone 5.

7 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Træg tast

Knappen til at slukke for lyden er noget mere træg på den falske model, når den klikkes frem og tilbage.

8 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Billige høretelefoner

Høretelefonerne er i hård plastik, og det er i virkelig tarvelig kvalitet.

Det var næppe noget, som Apple i virkeligheden ville lægge navn til.

9 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Designet af Apple

Selve indpakningen gør et stort nummer ud af at skabe en illusion om, at det er Apple, som står bag.

'Designed by Apple in California' står der blandt andet flere steder i de papirer, som følger med telefonen.

10 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Klistermærker

Der følger sågar Apple-klistermærker med telefonen, hvilket den amerikanske it-producent tidligere selv også har benyttet sig af.

11 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Hov, hvad er det?

Ligeså snart telefonen startes, fornemmer man dog, at noget er helt galt. Sådan ser opstartsbilledet ud.

Der er altså ikke noget Apple-logo.

12 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Forskel på de falske modeller

Københavns Politi har beslaglagt adskillige modeller, og selv om de umiddelbart ligner hinanden, er der stor forskel på de falske varer.

13 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Elendig forfalskning

Især den sorte iPhone 5 er virkelig en elendig forfalskning, når man kigger nærmere på telefonens små detaljer.

14 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Skævt logo

Logoet på bagsiden er klistret på - modsat den hvide forfalskede model.

Samtidig er logoet sølvfarvet, hvilket ikke er tilfældet på den originale, sorte iPhone 5.

Der sidder plastik omkring logoet, som ikke er blevet fjernet.

15 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Micro simkort

Her er en ægte iPhone 5 sammenlignet med den falske, der benytter micro simkort og ikke de små nanosimkort.

Forskellen er til at få øje på, når de ligger side om side.

16 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Micro USB-port

Helt galt er det i bunden, hvor den falske benytter en micro usb-port til opladning.

Det gør den ægte naturligvis ikke, da Apple benytter sin egen lightning-port. Samtidig er skruerne væsentligt større end på originalen.

17 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Serienummer på bagsiden

Der er skrevet serienummer på bagsiden, men det er det samme, som går igen på de falske telefoner.

18 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Løse plastikknapper

Knapperne føles vidt forskellige på originalen og den falske iPhone 5, hvor tasterne er meget plastikagtige og løse.

19 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Forskel på powerknap-størrelsen

Der er en smule forskel på størrelsen af powerknappen, men det er næppe noget, som man bemærker på afstand.

20 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

To modeller

Her er den falske hvide model placeret ved siden af en original, sort iPhone 5. Ville du kunne se, at den hvide er falsk?

21 / 21

Galleri billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Gennemført efterligning

Den hvide model virker på mange måder troværdig. Her er den igen sammenlignet med den ægte iPhone 5 i sort. Skruerne er en smule større på den hvide model.

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld