Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

Her er de to nye Samsung Galaxy S7 telefoner

Samsung har lanceret to nye smartphones, som begge byder på et vildt kamera og flot skærm, men de store overraskelser udebliver.

Af Morten Sahl Madsen | Udgivet 21. februar 2016 kl. 19.02

1 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Samsung Galaxy S7 og S7 Edge

Samsung har lanceret to nye flagskibstelefoner, Samsung Galaxy S7 Edge og S7.

Det er to telefoner, som i høj grad minder om sidste års Galaxy S6, men der er alligevel en god bunke nyheder - blandt andet en noget savnet funktion.

2 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

To størrelser

Samsung Galaxy S7 Edge har en 5,5" stor superAMOLED-skærm, som buer ned over siden og har et 3.600 mAH batteri.

Samsung Galaxy S7 har en 5,1" stor superAMOLED-skærm, som ikke buer, og har et 3.000 mAh batteri.

3 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Ligner sig selv

Begge de to telefoner har samme kraftfulde processor og 4 GB RAM og kommer med Android 6.0 installeret. Samsung har som altid pyntet Android med sin grafiske overflade Touchwiz, som heldigvis ikke er nær så fyldt med bloatware som tidligere.

Du kan dog ikke slette Microsofts Office-pakke, hvis du ikke bruger den.

4 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Ingen plus-model foreløbig

Sidste år kom Samsungs to modeller, S6 og S6 Edge i samme størrelse, hvor den eneste forskel var den buede skærm på Edge-modellen.

I år er størrelsesforskellen noget mere tydelig, og det ser også ud til, at Samsung anser S7 Edge som sin primære model. Det er i hvert fald den, som står først på al PR-materialet, som vi måtte se.

5 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Størrelsesforskel

Størrelsesforskellen mellem de to telefoner. S7 til venstre og S7 Edge til højre.

6 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

MicroSD-kortet er tilbage!

Samsung går - en smule - tilbage til rødderne. I S7 og S7 Edge kan du igen isætte et microSD-kort (op til 200 GB), og telefonen er også blevet støv- og vandafvisende (IP63) igen.

7 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Allways on

Samsung udstyrer sine Galaxy S7-telefoner med en SuperAMOLED-skærm, hvor det er muligt at tænde og slukke enkelte pixels individuelt.

Det betyder, at telefonen kan tænde et lille areal med tekst som for eksempel klokkeslæt, kalender eller notifikationer, uden at det tygger voldsomt på batteriet.

Faktisk kan S7's skærm være "allways on" og kun miste en procent strøm i timen som følge.

Samsung var dog ikke først til at drage nytte af AMOLED og OLED's evner. Både Nokia og Motorolas telefoner har kunne gøre det samme i flere år.

8 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Ingen Samsung Pay til Danmark

De nye Samsung-telefoner fungerer også med Samsung Pay, Samsungs pendant til Apple Pay, men det kan være ligemeget for os danskere, da Samsung Pay endnu ikke fungerer i Norden.

9 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Nye funktioner til den buede skærm

Den buede skærm har fået en række nye funktioner, så det bliver spændende at se, om den buede skærm vil have en egentlig funktion i modsætning til den buede skærm på S6 Edge og S7 Edge Plus.

Uanset hvad ser det imponerende ud.

10 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Ingen USB type C

USB type C er spået til at blive det næste store inden for smartphones, da stiktypen lover hurtigere dataoverførsel, opladning og ikke mindst, at det kan rotere 180 grader og stadig passer i porten.

Men S7 og S7 Edge får ikke USB type C endnu. Samsung mener ikke, at USB type C er klar til det.

11 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Forskel på skærme

Her kan du tydeligt se den flade skærm på S7 og den buede skærm på S7 Edge. Der er endnu ikke danske priser på telefonerne, men forvent at S7 Edge har en noget højere pris end S7.

Sidste år var der 1.000 kroners forskel mellem S6 og S6 Edge.

12 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Kamerabulen er mindre

S6-serien fik kritik for at have en voldsom bule på bagsiden, hvor kameraet stikker ud. Der er stadig en lille kamerabule på S7-telefonerne, men den er kun 0,46 millimeter høj svarende nogenlunde samme højde, som kamerabulen på en iPhone 6S.

13 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Flere farver

Telefonen fås i flere farver, men det er ikke alle, som vil komme til salg i Danmark. Sort, guld og hvid skulle dog være sikker nok.

14 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Et nyt 360 graders kamera

Samsung lancerer også et nyt produkt kaldet Gear 360. Det er et lille, let kamera med to vidvinkellinser, der sammen laver ét 360 graders billede eller en video, hvor du kan se hele vejen omkring dig.

Computerworld har oplevet en demo af det lille kamera, og vi er imponerede. Der er endnu ikke offentliggjort nogle priser på kameraet.

15 / 15

Galleri billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Gear 360

Gear 360 har et batteri, som kan udskiftes på farten, men kan holde i op til to timers brug. Der er også plads til et 128 GB microSD-kort.

Kameraet kan også sende data direkte til din S7-telefon, som efterfølgende kan dele videoen til Facebook eller YouTube. Begge platforme understøtter 360 graders video.

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld