1 / 8
Pionen Data Center ligger i en granithule 30 meter under Stockholm i en gammel bunker fra Den Kolde Krig. Datacentret kan i princippet blive ramt af en atombombe, uden at det bryder sammen.
Datacentret anvender fortsat en del af det gamle militærudstyr i bunkeren. For eksempel består datacenterets nød-generator af to gamle ubåds-motorer.
Der findes en del drivhuse i bunkeren, ligesom de ansatte kan nyde et kunstigt vandfald og et stort saltvandsakvarium med fine fisk at kigge på.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
2 / 8
Citi Data Center i tyske Frankfurt udnytter frisk luft til nedkøling og omvendt osmose til at rense kølevand og undgå forkalkning af kølerør.
I alt sparer anlægget 49 millioner liter vand om året ved at anvende disse teknologier.
Citi Data Center er storforbruger af virtualiserings-teknologier for at reducere antallet af fysiske servere i anlægget.
Bygningens tag er dækket med planter, der har en kølende effekt og opsuger regnvand.
Også væggen på billedet er beklædt med grønne planter.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
3 / 8
Iron Mountain Data Center i Butler County i Pennsylvania i USA ligger i en gammel kalkstensmine og arbejder på at udnytte de lokale geotermiske muligheder til afkøling.
Dataudstyret er her bygget direkte ind i kalkstensvæggene. Kalksten optager nemlig varme. Faktisk har væggene en så kølende effekt, at det ikke er nødvendigt med hævet gulv med køleudstyr, som de ellers finde i mange datacentre.
Anlægget anvender også vand fra en underjordisk sø til til køling.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
4 / 8
Datacentret Clumeq hører under det canadiske universitet, Université Laval i fransktalende Quebec.
Det befinder sig inde i en bygning, der tidligere har huset en stor partikel-accelerator ved navn Van de Graaf.
I dag er de tre cirkelformede etager på i alt knap 1.000 kvadratmeter pakket med dataudstyr.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
5 / 8
InfoBunker ligger i Des Moines i den amerikanske delstat Iowa, hvor det er bygget i en atomsikret bunker, der tidligere har tilhørt det amerikanske luftvåben.
Bunkeren ligger under jorden, og det eneste, der befinder sig på overfladen, er et stort kommunikationstårn, en parkeringsplads og et par mindre bygninger.
Datacentret er beskyttet mod elektromagnetiske impulser, serverne står på særlige gummiinstallationer, der beskytter mod rystelser, har diesel nok til at nødgeneratorerne kan køre i seks dage og har altid tanke med 64.000 liter friskt vand stående.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
6 / 8
Datahotellet Lakeside Technology Center ligger i et tidligere trykkeri i Chicago, og det bærer bygningen tydeligt præg af med sine forstærkede gulve, de høje rum med højt til loftet og de store udluftningskanaler, der alt sammen har været nødvendige for at rumme de store trykkemaskiner.
Disse særlige kendetegn gør også bygningen velegnet til at rumme et datacenter.
Lakeside har plads til 210.000 servere. Dieseltankene har plads til 1,1 million liter diesel til centrets nødgeneratorer.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
7 / 8
Phoenix ONE er med sine 180.000 kvadratmeter blandt de 10 største datacentre i verden.
Blandt de innovative løsninger i det enorme datacenter er de store køletanke, der er fyldt med en blandt af store is-kugler og kølevæske (glycol).
Temperaturen i køletankene bliver sænket om natten, hvor strømmen er billig.
Anlægget anvender desuden LED-lys overalt. LED-lys udvikler mindre varme end andre pæretyper og anvender mindre strøm.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
8 / 8
Emerson Data Center i byen Ferguson i delstaten Missouri er på 12.000 kvadratmeter, der er proppet med servere.
Strømforbruget er enormt, men bliver godt hjulpet af, at stort set hele datacentrets tag er dækket af solpaneler, der tilsammen generer omkring 100 kilowatt.
Det er langt fra nok til at dække hele strømforbruget, men det hjælper trods alt.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.