Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

Galleri: Disse berømte it-successer har Microsoft købt sig til

Microsoft har gennem årene været særdeles dygtig til at købe de rigtige produkter. Se listen over nogle af de enorme it-successer, som Microsoft bygger på - men som selskabet har købt sig til.

Af Dan Jensen | Udgivet 22. august 2013 kl. 16.05

1 / 8

Galleri billede

Microsoft har gennem årene været omhyggelig med ikke at købe for mange selskaber op. I stedet har selskabet satset på få, men strategisk tunge, opkøb.

Erfaringen viser, at disse opkøb fører til noget stort.

Klik videre og se nogle af de enorme Microsoft-successer, som Microsoft ikke selv har fundet på.

[i]Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Andy ¬¬Patrizio.[/url]

2 / 8

Galleri billede

MS DOS

Da Intel lancerede 8086-processoren, besluttede IBM sig for at bygge en computer til den, og selskabet henvendte sig til Microsoft.

Her skyndte Bill Gates sig at købe rettighederne til 'Quick-and-Dirty Operating System' - Q-DOS - fra selskabet Seattle Computer Products.

Microsoft 'glemte' at fortælle folkene i Seattle Computer Products om IBM-aftalen, da prisen skulle forhandles, og desuden overtalte Bill Gates IBM om, at styresystemet - nu omdøbt til MS DOS - skulle markedsføres separat fra den nye IBM-computer.

[i]Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Andy ¬¬Patrizio.[/url]

3 / 8

Galleri billede

FrontPage

I dag smider alle og enhver om sig med HTML-tags, men der var engang, hvor det var en ganske kompliceret sag at kode en HTML-side.

Microsoft ville gerne sætte lidt skub i sagerne, og derfor købte selskabet i 1996 software-selskabet Vermeer Technologies og selskabets hovedprodukt, FrontPage.

Programmet var oprindeligt bundlet med Windows NT 4.0 Server.

FrontPage blev senere flyttet over i Microsoft Office-pakken.

Microsoft droppede FrontPage i december 2006, hvor det blev afløst af Microsoft Expression.

[i]Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Andy ¬¬Patrizio.[/url]

4 / 8

Galleri billede

Internet Explorer

Microsoft og Bill Gates var lang tid usikker på, om internettet for alvor ville blive til noget, og selskabet faldt reelt langt bagud i den såkaldte browser-krig i 1990'erne.

Selskabet kom imidlertid buldrende ind på banen igen, da selskabet købte licens til NCSA's Mosaic-browser.

Prisen var 10 millioner dollar. Og så skulle Microsoft give NCSA-datterselskabet Spyglass adgang til IE-koden i en aftale, der først stoppede med lanceringen af IE7.

[i]Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Andy ¬¬Patrizio.[/url]

5 / 8

Galleri billede

Hotmail

Microsoft købte i 1997 den spirende webmail-tjeneste HoTMaiL for 400 millioner dollar.

HoTMaiL var sammen med Yahoo Mail en af pionererne på markedet for webbaserede mail-tjenester.

Microsoft omdøbte tjenesten til MSN Hotmail. Tjenesten havde sin storhedstid i de følgende år, men blev senere overhalet af Googles Gmail-tjeneste.

Microsoft slog senere Hotmail og Live Mail-tjenesterne sammen til Outlook.com, som vi kender i dag.

[i]Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Andy ¬¬Patrizio.[/url]

6 / 8

Galleri billede

PowerPoint

PowerPoint blev oprindeligt udviklet til Macintosh under navnet 'Presenter,' men blev senere omdøbt efter en varemærke-strid.

Manden bag programmet, Robert Gaskins, udgav tre versioner i løbet af kort tid, inden Microsoft i august 1987 kom med et godt tilbud og købte programmet for 14 millioner dollar.

PowerPoint har siden været et vigtigt element i Microsoft Office, der dog først så dagens lys i 1992.

[i]Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Andy ¬¬Patrizio.[/url]

7 / 8

Galleri billede

Visio

De to ivørksættere Jeremy Jaech og Dave Walter etablerede i 1992 selskabet Vision, der arbejdede med desktop publishing og udvikling af værktøjer til design på computer-skærmen.

Vision udviklede blandt andet digitale værktøjer til flow charting, visuelle diagrammer og forskellige layout-designs.

Det var noget, som Microsoft kunne bruge, og selskabet købte i 2001 Visio for halvanden milliard dollar i Microsoft-aktier.

Visio er siden blevet indlemmet i Office.

[i]Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Andy ¬¬Patrizio.[/url]

8 / 8

Galleri billede

Giant Antispyware

Giant Antispyware blev grundlagt på ideen om at bekæmpe spyware, der i modsætning til virus, gemmer sig på din computer, hvor det lurer på eksempelvis koder, login og lignende.

Microsoft købte Giant Antispyware i 2003 og omdøbte produktet til først Microsoft AntiSpyware og senere til Windows Defender.

Programmet er senere blevet overhalet af Microsoft Security Essentials.

[i]Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Andy ¬¬Patrizio.[/url]

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld