Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

Her er otte super-lækre computertasker

Nej, din sorte firkantede computer-taske fra 90'erne er ikke fed. Men måske kan du i stedet bruge en af de her lækre tasker til din computer.

Af Jacob Ø. Wittorff | Udgivet 28. oktober 2011 kl. 12.01

1 / 9

Galleri billede

Sig farvel til 90'er-tasken

Husker du de her tasker?

Sorte, kedelige og ofte med lommer med velcro-luk. I 90'erne købte vi alle sådan en taske sammen med vores første bærbare computer.

Har du stadigvæk en, bør du måske overveje at erstatte den med noget lidt smartere, hvis du ikke vil ligne en revisor anno 1998.

På de følgende sider får du lidt inspiration.

2 / 9

Galleri billede

(Foto: Jan Landfeldt)

Unit Portables taske

Det svenske firma Unit Portables har udviklet denne smarte taske, som du selv kan opbygge efter behov. Du køber i første omgang tasken inklusive to ekstra enheder.

De to to ekstra enheder kan eksempelvis indeholde din telefon, pung eller oplader. Herudover findes der yderligere en enhed, der passer til en iPad. De forskellige enheder kan både fastgøres inde i og uden på tasken.

Selve tasken kan du både få i en version til en 13" og 15"-bærbar.

Inklusive to enheder koster tasken 721 svenske kroner eller omkring 590 danske kroner. Ønsker du også at få iPad-enheden med, må du i alt af med cirka 740 danske kroner (903 svenske kroner).

Desuden koster det cirka 60 kroner (8 euro) at få tasken sendt til Danmark.

Tasken kan købes på unitportables.com.

3 / 9

Galleri billede

Moleskine-taske

I mange år har en Moleskinenotesbog været enhver følsom poets tro følgesvend.

Måske af frygt for at blive ramt af den teknologiske udvikling har Moleskine nu kastet sig ud i at lave iPad apps, iPad-covers og ja - også tasker til bærbare computere.

Tasken er i læder og lukkes med et elastikbånd, der minder om det, du kender fra notesbogen. På billedet ser du en Moleskine-taske, der kan opbevare en 15"-bærbar.

På Moleskines hjemmeside kan du erhverve dig den for 121 euro svarende til cirka 900 danske kroner. Men vi ved, at det også er muligt at støve taskerne op i flere danske boghandler.

4 / 9

Galleri billede

(Foto: Zaum)

Zaum computer-taske

Taske-producenten Zaum har lavet en politisk korrekt computer-taske i økologisk uld og bomuld. Tasken findes i tre forskellige størrelser til henholdsvis 13", 15" og 17"-bærbare.

Inde i tasken finder du tre rum, hvor du kan opbevare din oplader, usb-nøgler, mus og hvad du ellers slæber rundt på i løbet af arbejdsdagen.

Tasken koster 210 dollar eller lidt mere end 1100 kroner eksklusive forsendelse og eventuel told. Den kan købes på Zaums hjemmeside.

5 / 9

Galleri billede

AO Ally Capellino

Tasken fra britiske AO Ally Capellino er lavet i kanvas og har en slidstærk bund i læder. Den er bygget med Apples Macbook Pro og Macbook Air for øje, og begge computere passer derfor også perfekt i den særligt beskyttede computer-lomme, som du finder indvendigt i tasken.

Derudover har tasken rigeligt med lommer til tilbehør, bøger og hvad du ellers bærer rundt på til dagligt. Den koster 1190 kroner eksklusive forsendelse i Apples onlinebutik, og du kan både få den i en brun og mørkegrå version.

6 / 9

Galleri billede

Trimsleeve-omslag fra Speck

Trimsleeve fra producenten Speck er snarere et omslag end en taske.

Specks Trimsleeve beskytter din Air, samtidig med at du bevarer computerens slanke ydre. Den er lavet i kunstigt læder, og du lader blot din Macbook Air glide ind i den - som en hånd i en handske.

Du kan både få Trimsleeve i en udgave til Macbook Air i 11" og 13". De koster begge 50 dollar eller cirka 270 kroner uden forsendelse og told.

7 / 9

Galleri billede

Paul Smith-taske

Den britiske stjerne-designer Paul Smith har special-designet denne farverige taske for Apple.

Tasken på billedet er designet til at kunne rumme en 13" Macbook Pro, men den findes også i andre størrelser.

Billedet på tasken forestiller en Morris Mini iklædt Paul Smith signatur-striber, men tasken findes også med andre motiver.

Tasken koster 2.090 kroner og kan købes i Apples online-butik.

8 / 9

Galleri billede

Acme Made - The Clutch-taske

Vil du have en solid taske til din Macbook - uden at skeje alt for meget ud - bør du kigge på denne skuldertaske med navnet The Clutch fra det californiske design-firma Acme Made.

Designet er lettere konservativt, men med et ydre i mørk kanvas og læder forventer vi, at der er tale om en yderst slidstærk taske. Tasken er designet til at passe med en Macbook Pro og Macbook Air i 13"-versionerne.

Inde i tasken finder du desuden rigeligt med rum til din oplader, iPhone og andet tilbehør.

Tasken koster 99 dollar eller rundt regnet 530 kroner på Acme Mades hjemmesiden Prisen er eksklusive forsendelse og eventuel told og afgifter.

9 / 9

Galleri billede

Acme Made - Skinny Sleeve

Acme Made har også lavet dette omslag til din Macbook. Det har ingen lynlås eller knapper. I stedet skubber du din bærbare computer ind mellem to tynde, men beskyttende og velpolstrede, stykker neopren, der holdes sammen med en elastik.

Omslaget hedder Skinny Sleeve, og det koster 40 dollar på Acme Mades hjemmeside, og findes i både sort og lilla og en udgave til en Macbook Pro og en Macbook Air.

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld