Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

Kom med til ræs fra da verden stadig var - næsten - analog

Før verden blev digital, var den analog - med forbrændingsmotorer, Weber-karburatorer, bladfjedre og dæk så smalle, at de burde sidde på en indkøbsvogn. Computerworld tog en nostalgisk tur ud i den - stor set - analoge transportfortid og billederne kan du se her.

Af Lars Jacobsen | Udgivet 31. juli 2016 kl. 13.41

1 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Ræs fra da verden var analog

Før verden blev digital, var den analog. Analog med forbrændingsmotorer, Weber-karburatorer, bladfjedre og dæk så smalle, at de burde sidde på en indkøbsvogn.

Den tid fejrer Copenhagen Historic Grand Prix hvert år i slutningen af juli med to dage dedikeret til fart, benzinos, lugten af varme bremser og en sjov blanding af historiske racere, gamle motorcykler og enkelt glimt af moderne teknik.

Og et sted, hvor et crash ikke kan løses med en genstart.

Computerworld tog en nostalgisk tur ud i den - stor set - analoge transportfortid og billederne kan du se her.

(Husk du kan maksimere galleriet ved at trykke på linket i højre hjørne)

2 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Indkøbsvogn med motor og GoPro

Den såkaldte Formel Junior klasse er en sammenblanding af biler fra slutningen af 1950´'erne til midten af 1960'erne.

Det må kræve nerver af stål at sætte sig ind i hvad der dybest set er et badekar på hjul - hvor det mest moderne udstyr er LED-bremselygten og GoPro-kameraet på styrtbøjlen.

3 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Racer fra 1961

Australske Bill Hemming i en Tojeiro-racer fra 1961.

(Husk du kan maksimere galleriet ved at trykke på linket i højre hjørne)

4 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Inde i en gammel racer

Indersiden af en klassisk racerbil byder ikke på mange gadgets.

Her er det en Auto Union Type D fra 1930'erne med V12 motor og 485 hestekræfter, som Audi havde med på sin stand.

5 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Ny racer

Til sammenligning havde Renault udstillet en RS 01 racer, som var for lav til at køre på de københavnske gader, som det historiske racerløb anvender.

Der er 80 år imellem Auto Union-bilens cockpit og Renaults model, men rent teknologisk er der utallige generationer.

6 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Renaults RS 01 set udefra.

(Husk du kan maksimere galleriet ved at trykke på linket i højre hjørne)

7 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Porsche 356 til ræs

De klassiske Porsche 356 er steget voldsomt i pris de seneste 10-15 år.

Derfor er det også en fornøjelse at se dem blive brugt - og blive kørt hårdt - til et ræs som det på Bellahøj.

Modellen her er fra 1965.

8 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Inde i en Porsche 356

Ud over lidt udstyr til timing, som er tapet fast i midten, er der ikke meget moderne grej i en Porsche 365.

9 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Lidt nyere biler

I klasse E med biler op til 1986 var der en fin - og ekstremt larmende - De Tomaso Pantera fra 1972 kørt af forhenværende medlem af Folketinget og tidligere borgmester i Vamdrup Kommune, Mike Legarth.

10 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Massere af slid

Bag scenen er der en del slid med at holde bilerne kørende.

Her arbejder holdet bag De Tomaso-raceren med at fjerne småsten og snavs fra dækkene efter 15 minutters ræs.

Det tager 20 til 30 minutter per dæk med den hjemmebyggede varmepistol med skraber.

11 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Charmen ved klassiske ræs er at komme tæt på

En del af charmen ved de klassiske ræs er, at du kan komme tæt på og se kørerne og deres mekanikere arbejde på bilerne mellem de forskellige løb.

12 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Tom Kristensen

Den mangeårige Le Mans-vinder Tom Kristensen var med til det historiske løb i en Lotus Cortina.

13 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Cortina med fuld fart

Den klassiske Cortina fik fuld pedal ned af langsiden og blev smidt rundt i svingene.

14 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Audi ikke glemt

Tom Kristensens team fra Le Mans var dog ikke helt glemt.

Under titlen "Ræs for Riget" kørte Tom Kristensen omgange med betalende passager i en Audi R8 V10 - netop som regnen satte ind og gjorde banen ekstra spændende.

15 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Ingen biler blev sparet

Selv om der ikke var nogle klassiske biler i barrieren, mens Computerworld var forbi, så var det ikke ensbetydende med, at bilerne blev sparet.

Ofte måtte kørerne nøjes med at have tre ud af fire hjul på jorden.

16 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Klassisk 911

Prisen på klassiske Porsche 911'ere er steget hurtigere end it-aktier de seneste 10 år.

Men det holdt ikke kørerne i de mange Porschet fra at give den gas - og rutsche sidelæns gennem chikanerne, når de obligatoriske klassiske og smalle tidstypiske racerdæk mistede grebet.

17 / 17

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Når du ikke kan genstarte efter et crash

Ikke alle crash kan fikses med en genstart. Specielt når barriererne er lavet af beton på et byløb som Copenhagen Historic Grand Prix.

Det fandt dette DTC-hold ud af på den hårde måde.

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld