1 / 14
Vi ved alle, at science fiction-genren er en legeplads for filmskabere og forfattere, der boltrer sig i vilde fremtidsscenarier.
Det er sket mange gange, at fremtidsvisionerne er blevet til virkelighed.
Klik videre og se eksempler på vilde science fiction-opfindelser, der i dag faktisk er helt håndgribelige og den skinbarlige virkelighed.
2 / 14
Besætningen på Starship Enterprise i science fiction-kultserien Star Trek anvender en bærbar konsol ved navn Personal Access Display Device eller PADD.
Siden Starship Enterprise flyver rundt i hele universet, kan man sige, at PADD'ens markedspenetration er ganske enorm.
Virkelighedens udgave, Apples iPad, kommer nok ikke til at dække hele universet. Men mindre kan nok også gøre det.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
3 / 14
I 'Tilbage til fremtiden' står Marty McFly bag et flyvende skateboard.
Så langt er vi ikke helt endnu, men alligevel: Selskabet Scarpar har udviklet et terrængående skateboard, som ligner en del. Boardet er blevet testet, og det virker.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
4 / 14
I Isaac Asimovs store science fiction-serie om Stiftelsen (på engelsk: The Foundation) grundlægger videnskabsmanden Hari Seldon en organisation, der skal samle al universets viden i et stort leksikon med navnet Encyclopedia Galactica.
I modsætning til virkelighedens gigant-leksikon - Wikipedia - kan kun de bedste videnskabsmænd i The Foundation-serien dog redigere i værket. Og det er noget af en opgave, skulle vi hilse og sige. Måske skulle de have åbnet redigeringsopgaven for alle.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
5 / 14
Husker du Arnold Schwarzenegger i Terminator, hvor man ser ud gennem hans robotøjne, der er fyldt med data og aflæsninger af omgivelserne?
Du kan meget vel komme til at modtage data på denne måde om nogle år. Forskere på universitetet i Washington er langt fremme med udviklingen af en ny type kontaktlinse med indbygget display. De første udviklingsmodeller er blevet testet.
Anvendelsesmulighederne er mange: Film, data, augmented reality-løsninger...
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
6 / 14
I en kendt scene i science fiction-filmen Minority Report, der virkelig får det til at rykke i alle science fictions-elskeres kroppe, flytter Tom Cruise med hænderne rundt på ikoner, data og tal med lynets hast på en kropshøj skærm.
Holografiske skærme er endnu ikke ligefrem hverdag, men vi er på vej - ikke mindst med såkaldt gesture-control, hvor man med sine håndbevægelser kan styre computeren. Se bare på Microsofts Kinect.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
7 / 14
HAL 9000-computeren fra Stanley Kubricks film (som bygger på Arthur C. Clarkes bog af samme navn), Rumrejsen år 2001, er den måske mest kendte kunstige intelligens i science fiction-historien.
Virkeligheden når endnu ikke HAL 9000's intelligens-højder, men vi er ved at være der med IBM's Watson-computer, der fornylig lammetævede nogle af de allerbedste Jeopardy-mestre i verden.
Watson lyder med sin behagelige kunstige stemme endda lidt som HAL 9000.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
8 / 14
Sproget er jo en af de store barrierer, når man besøger fremmede planeter.
I Star Trek løses problemet med et smart håndholdt apparat, der kan oversætte engelsk til for eksempel klingon.
I virkelighedens verden anvender det amerikanske militær en håndholdt såkaldt Phraselator, der kan oversætte til og fra 40 sprog. Dog ikke klingon.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
9 / 14
Det er ikke længere forbeholdt James Bond at have en bil, der med et snuptag kan forvandles til en undervandsbåd.
Bilen sQuba kan købes i dag, hvis man har lyst til både at køre og dykke i samme køretøj. Husk dykkerudstyr.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
10 / 14
I film-trilogien The Matrix er menneskeheden gjort til slaver af onde maskiner. Mennesket lever i en virtuel verden, der kun eksisterer for at holde menneskene så travle, at de ikke gør oprør.
I virkelighedens pendant, World of Warcraft, skal hvert menneske betale 98 kroner om måneden for at forsvinde ind i den virtuelle verden.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
11 / 14
Neal Stephensons cyberpunk-roman Snow Crash foregår primært på internettet i en virtuel verden, der hedder Metaverse.
Virkelighedens Metaverse har mange af os brugt en del tid på. Det hedder Second Life og var vældigt populært for nogle år siden.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
12 / 14
I Star Wars drøner de seje piloter rundt i deres T.I.E.-jagere. Det står for "Twin Ion Engine."
I dag anvender adskillige fartøjer ion-motorer - heriblandt det europæiske rum-agenturs Smart-1, hvis motor anvender ladede ioner til fremdrift.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
13 / 14
I science fiction-filmen Gattaca fra 1997 måles hvert menneskes værdi alene på værdien af pågældenes gener.
Så langt er vi ikke nået endnu i den virkelige verden, men vi er på vej.
På 23andme.com kan du således teste dine gener hjemme fra sofaen og få sitets bud på, om du for eksempel er predisponeret for bestemte sygdomme.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
14 / 14
Cyberdines Hal-5 er et robot-skelet, som man kan tage på kroppen, så man bliver i stand til at løfte meget tunge genstande og eksempelvis gå meget langt.
Det kunstige skelet aflæser signaler fra kroppens bevægelser og kan eksempelvis anvendes af lammede personer.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.