1 / 14
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Vi har parkeret 14 stykker lækker elektronik på en Peugeot 308CC og er klar til at køre på sommerferie til Gadgetland.
På de næste side gennemgår vi, hvad vi har med i bagagen.
2 / 14
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Det er grund til at blive misundelig på ejermænd af HP Envy 14.
Den bærbare computer er en designperle med lækre kurver, og under overfladen gemmer et toptunet maskinrum sig.
Alt afhængig af konfiguration er maskinen udstyret med en potent processor fra Intels Core i5- eller i7-serie, op mod otte gigabte byte ram og en 750 gigabyte harddisk. HP Envy 14 er naturligvis udstyret med en 14 tommer skærm.
Pris: fra 8.500 kroner.
3 / 14
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Det er ti år siden, Canon snedkererede sin første digitale Ixus-model, og seneste klikbasker i serien er Ixus 310 HS.
Det lille, kompakte 12.1 megapixel kamera er udstyret med en 3,2 touch-skærm, og selve kamerahuset er udført i rustfrit aluminium.
Ud over fotos kan Ixus 310 HS bruges til at optage HD-video i en opløsning på 1920 gange 1080 pixel. Modellen fås i farverne guld, sølv, lyserød og brun.
Pris: 2.300 kroner.
4 / 14
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Kan du ikke bestemme dig for, hvor mange bøger du skal have med ferien?
Med en eReader kan du tage 1.000 romaner med uden at frygte for at skulle betale overvægt på flyet.
Sony PRS-650 vejer 220 gram og er udstyret med en seks tommer berøringsfølsom skærm, der er lysstærk og minder om papir. Faktisk fungerer den bedre i solskin end i mørke.
Du kan købe bøger til den online, og du kan også fodre den med PDF'er og Word-filer.
Pris: 2.000 kroner.
5 / 14
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Selv om du har musikken gemt på en iPod, iPhone eller iPad, kan du sagtens dele den med dine omgivelser.
Med Fidelio Primo får du en dockingstation, der byder Apples musikafspillere velkommen og giver dig en lydoplevelse ud over det sædvanlige.
Dockingstationen er udført i børstet aluminium og kan betjenes via et baggrundsoplyst kontrolpanel.
Pris: 4.500 kroner.
6 / 14
(Foto: Mikkel William Nielsen)
I november 2010 blev iPad 1 lanceret i Danmark, men allerede i marts 2012 var den næste model klar.
Den er lettere, hurtigere og har bedre batterilevetid. Samtidig er udvalget af apps til tablet-pc'en vokset betragteligt.
Apples iPad er en perfekt makker, når du skal surfe på nettet på en velvoksen skærm og spille småspil, uanset om du sidder i sofaen eller i toget.
Der er timevis af underholdning gemt i æbledrengenes seneste vidundermaskine.
Pris: fra 3.700 kroner.
7 / 14
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Med sin indbyggede tv-tuner kan Slingbox PRO-HD streame dit tv-signal til en computer med internetforbindelse.
Derfor behøver du ikke undvære de danske kommentatorer i Tour de France, når du ligger ved poolen på Gran Canaria.
Ud over at få tv-signalet - og din samlede tv-pakke - serveret på din bærbare pc kan du købe apps til din iPad, iPhone eller Android-mobil. Dermed forvandles de mobile enheder til små fjernsyn.
Pris: 2.399 kroner.
8 / 14
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Er du også træt af konstant at taste forkert og langsomt på det virtuelle keyboard på din iPad?
Så skal du have fingre i et fysisk tastatur. Apple Wireless Keyboard forbindes til din tablet-pc via Bluetooth, og det sparer på strømmen, når det ikke er i brug.
Tastaturet er udført i aluminium med lave taster, og det fylder mindre end et normalt keyboard. Det er en oplagt rejsemakker til din iPad
Pris: 549 kroner.
9 / 14
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Det er ikke nogen perfekt begyndelse på ferien, hvis dit fly er fyldt med skrigende babyer, der larmer mere end en luftværnssirene.
Men trods støjhelvede kan du være sikker på at vække din indre buddhistiske munk til live med Sennheiser MM 550 Travel.
Det er et såkaldt noice cancelling headset, der dræber udefrakommende larm og støj, så tonerne af din musik og podcast går rent igennem, som stod du i et lydstudie.
MM 500 Travel forbindes via Bluetooth til din mobil.
Pris: 2.500 kroner.
10 / 14
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Det ligner måske noget fra NASA's rumprogram, og Garmin Forerunner 310XT er da også et stykke avanceret elektronik.
Det store sports-ur har indbygget GPS, er 1,9 centimeter tykt, og batteriet holder til en ironman eller triatlon uden at gå sukkerkold.
Hvis du beslutter dig for at lege Jacques Cousteau og dykke en tur ned på 50 meters dybde, vil sports-uret fortsat virke, da det er vandtæt.
Pris: 2.400 kroner.
11 / 14
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Det vejer kun 250 gram, men Sony HDR-CX130 kan alligevel levere varen. Kameraet optager sprød HD i 1080p, og det er intuitivt at bruge.
Klap skærmen op, og HDR-CX130 tændes automatisk. Kameraet har indbygget ansigtsgenkendelse, og det er hurtigt til at stille skarpt automatisk.
Playback-funktionerne er i top, og især "highlight"-funktion giver et godt overblik over dine optagelser.
Pris: 3.000 kroner.
12 / 14
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Logitech er mest kendt for sin rolle som producent af tastaturer og mus, men efter opkøbet af Ultimate Ears er der pludselig opstået sød musik.
Ultimate Ears har i en årrække leveret in-ear høretelefoner til professionelle musikere, og Logitech har netop lanceret en forbrugerserie baseret på teknologien.
Ultimate Ears 700 leverer et lækkert lydbillede, uanset om du bruger høretelefonerne til heavy metal eller opera.
Pris: 1.400 kroner.
13 / 14
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Hvorfor købe et kedeligt postkost på ferien, når du selv kan printe et personligt postkost?
Med Selphy CP800 er det en nem opgave, og Canon leverer endda fotopapir, hvor der er gjort plads til modtageradresse og frimærke.
Printeren vejer lige under et kilo, og du forvandles dermed ikke til Klokkeren fra Notre Dame, hvis den skal med på farten. Selphy CP800 kan sluge et ocean af hukommelseskort og virker også med en pc.
Pris: 800 kroner.
14 / 14
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Samsung Galaxy S II
Der spyttes mange Android-mobiler ud i øjeblikket, men en af de allerbedste er Samsung Galaxy S II.
Den kører Android version 2.3 og er udstyret med en 4,2 tommer skærm af typen Super Amoled Plus.
Den byder på vanvittig flotte farver, og tekst står nærmest som malet på skærmen. Menuerne er nemme at finde rundt i, og med sine blot 116 gram er mobilen en letvægter og en lille lækkerbisken.
Pris: 4.200 kroner.
LG Optimus 2X
LG var den første mobilproducent, der kunne præsentere en telefon med dual core. Selv om det har sine fordele at få dobbelt op på hestekræfterne i motorrummet, er Optimus 2X ikke nødvendigvis dobbelt så god som konkurrenterne.
Det er dog en virkelig gennemført Android-telefon, der er hurtig i optrækket, og som er nem at bruge. Det er endda muligt at koble mobilen til fladskærmen i stuen via HDMI-kabel og spille Angry Birds på dit 55 tommer-tv.
Pris: 3.800 kroner.