Her er hele listen:Sådan klarer 50 danske it-virksomheder sig i Computerworlds store image-undersøgelse
1 / 10
Hurtigere, vildere og endnu vildere. Sådan er reglen for enhver rigtig pc-entusiast - og især hvis der er tale om en entusiast med hang til gaming.
Stilen blev lagt for mange år siden. Et eksempel er Voodoo OmenPC fra 2008, der var belagt med 24K bladguld. Under den prangende guld-overflade var computeren et performance-monster.
Klik videre og se nogle af de vildeste pc-produkter, som du kan købe netop nu.
Vi garanterer, at indkøb og ibrugtagning af blot én enkelt af disse produkter vil give masser af benovet omtale i vennekredsen. Samt nye, store oplevelser ved computeren.
2 / 10
Den fineste skærmopløsning behøver ikke være forbeholdt de dyre fjernsyn.
Med denne computer-monitor får du en opløsning på 4K (3.480x2.160 pixels).
Skærmen er bygget med den seneste LCD-teknologi, IGZO (indium gallium zinc oxide) og fremtræder klart for seeren i en 176 graders vinkel.
Skærmen koster 20.000 kroner. Skal gameren have fuldt valuta for pengene med 60 frames per sekund, vil det kræve fire af disse grafikkort. Der hver især koster 7.200 kroner.
3 / 10
Helt ærligt: Du har IKKE brug for denne processor. Men derfor kan du jo købe den.
Processoren hører hjemme blandt i Intels Extreme Edition-produktgruppe, der henvender sig til absolutte fans og geeks.
Den koster 5.500 kroner i helt skrabet udgave - altså mere end en mange computere koster.
Til gengæld får du seks kerner med en clockfrekvens på 3,6GHz, der kan bankes op på 4GHz, når det gælder. Intel meddeler, at processoren kan overclockes til endnu højere frekvenshastigheder.
Hertil kommer såkaldt hyper-threading og flerkanals memory-support.
Alt i alt har vi her en af de hidsigste CPU'er på markedet lige nu.
4 / 10
Det gør altså ikke noget, hvis en computers chassis ser godt ud.
Med dette chassis kan du se gennem computeren og ind til det, der virkeligt betyder noget, nemlig maskinens hjertekammer.
Red Harbingers Cross Deck er et stort monstrum - faktisk mere et bord end en computer.
Den vejer 65 kilo og er bygget af stål, glas og aluminium, og det ser vældigt ud.
Under glas-overfladen er der plads til flere komplette pc'er - inklusive motherboards af enhver størrelse, kølere (inklusive vandkølere), udvidelser og alt andet, som hjertet måtte begære.
Du kan læse mere om denne ekstravagante frembringelse her.
5 / 10
Så flot og liret kan en køler være. Denne skønhed vejer et kilo og er 18 cm høj, så det er en ordentlig svend.
Størrelsen er nødvendig for at køleren kan komme af med varmen. Til gengæld undgår du irriterende ventilator-støj, når du fyrer op for computeren.
Pris: Cirka 1.000 kroner.
6 / 10
Ingen spil og ingen arbejde uden god lyd.
Disse højttalere ligner noget, der "bundfrosne er blevet trukket ud af Supermans Fortress of Solitude," som det lyder i beskrivelsen hos Amazon.
Højttalerne lægger 56 watt per kanal og har indbygget digital signal-behandling.
Pris: 5.800 kroner.
7 / 10
En bærbar tablet computer med superkræfter.
24-tommer touch-skærm og et indre, der er proppet med teknologi, som gør de fleste desktop-computer til små-pruttende barne-cykler.
Du kan selv vælge specs på maskinen, hvor du eksempelvis kan vælge Core i7-4770K-processor, 16GB ram, 480GB SSD og et Nvidia GTX 680-grafikkort.
En maskine med en sådan konfiguration vil koste i omegnen af 16.000 kroner.
8 / 10
Alle de mange bits og bytes skal jo sendes fra pc'en og over til skærmen.
Mange produkter kan overføre data til at fodre en skærm med 4K-opløsning.
Men kun Thunderbolt 2 kan klare at overføre data til at vise to 4K-videoer samtidig på to forskellige skærme.
Her får vi dataoverførsler i lynende tempo, nemlig 20 gbps. Til sammenligning kan de ellers rimeligt rappe USB 3.0 porte kun klare fem gbps.
Der findes endnu ikke mange produkter, som Thunderbolt 2 rigtigt spiller med.
Det første Thunderbolt 2-kompatible motherboard på markedet ventes at koste mindst et par tusind kroner.
9 / 10
Kigger du efter det vildeste grafikkort, så kig lige her.
Her har Nvidias topprodukt med syv milliarder transistorer, 2.668 CUDA grafik-kerner og mange andre aldeles vilde specs.
GeForce kan levere 50 procent flere pixels end forgængeren, GTX 680, og der er virkelig tale om et grafikkort til den seriøse gamer.
Prisen er derefter. Du skal lægge 7.200 kroner for grafikkortet.
10 / 10
Den skorpion-formede Emperor 200 må være det perfekte indkøb for drengerøven med for mange penge.
Arbejdsstationen kan opbygges med de hidsigste konfigurationer. Du kan selv vælge hvad der nu passer bedst til din pengepung (og de spil, som du vil spille).
Standardudgaven kommer med sæde i italiensk læder, Bose Companion 5-lydsystem, elektronisk sæde-indstilling og op til tre store monitors.
Farven kan du selv vælge.
Bæstet koster 275.000 kroner samt (vel nok) nogle timers overtalelse af konen til at acceptere investeringen.