Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Stofa tjener kassen på fastnet uden abonnement

Kabelselskabet Stofa satte ny salgsrekord i 2010. Fastnet-telefonen hjalp blandt andet til.

1,1 milliarder kroner lagde danskerne i kabelselskabet Stofas lommer i 2010.
 
"Det er den største omsætning, vi nogensinde har haft," fortæller administrerende direktør Ole Simonsen til Computerworld.
 
Med rekordomsætningen øgede selskabet sit salg med 7,5 procent. Ifølge direktøren var det specielt programrettigheder, der skæppede godt i kassen.
 
Men også den gamle stationære telefon har sendt flere penge i kassen hos Stofa, forklarer Ole Simonsen. Det var ellers et produkt, som i flere år var ude i kulden hos kabelselskabet.
 
"Vi er operatør for en række antenneforeninger i Danmark, og deres anlæg har skiftende kvalitet. Vi vil ikke lægge navn til, at den gamle fru Hansen pludselig ikke kan ringe, fordi nettet er nede. Derfor sagde vi i 2002, at vi på ubestemt tid, at vi ikke ville tilbyde IP-telefoni," siger han.
 
Stofa valgte dog i december 2007 at tage IP-telefoni ind i porteføljen igen, men først for nylig er selskabet begyndt at markedsføre det. Virksomheden er begyndt at markedsføre produktet, efter at der viste sig at være efterspørgsel på telefonen.
 
"Vi kan konstatere, at forbrugerne vil have det, og der er et objektivt argument for at skifte til IP-telefoni: Folk sparer det abonnement, som de typisk betaler til TDC," forklarer Ole Simonsen.
 
En traditionel fastnettelefon koster 134 kroner om måneden hos TDC, selvom telefonen ikke bliver brugt. Her har Stofa en ordning, hvor der kun betales for forbrug, ikke for månedsabonnement. 
 
Bundlinje faldt
Trods den større omsætning formåede Stofa ikke at forbedre bundlinjen, som endte på et resultat før skat på 65 millioner kroner svarende til et fald på 5,8 procent.
 
Sidste år købte den svenske kapitalfond Ratos det danske kabelselskab af TeliaSonera, men det betyder ikke, at der nu kommer et ekstra fokus på bundlinjen, lyder det fra Ole Simonsen.
 
"Det er altid et fokusområde, og vi skærper måske lidt i år, at vi går alting efter i sømmene en ekstra gang, men det er ikke det scenarium, vi er solgt på. Vi er solgt på, at vores hidtidige ejer havde en strategi om, at de kun investerede i mobilmarkeder med vækst," fortæller Ole Simonsen.

Tallene fra Stofas regnskab er offentliggjort i Ratos' regnskab, men de nærmere detaljer om Stofa-regnskabet bliver først offentliggjort senere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere