Artikel top billede

Foto: Jørgen True.

TDC-topchef overrasket over Onfone-køb

TDC-topchef Henrik Poulsen troede, at andre selskaber stod foran telegiganten i køen af købere.

Læs mere: TDC køber Onfone for en formue

Onfone-investor: Det var en rigtig god forretning

TDC tæsker Telia og Telenor med Onfone-køb

For få dage siden blev TDC's ledelse kontaktet af Onfones ejere.
 
Ejerne af lavprismobilselskabet henvendte sig til TDC for at høre, om TDC ville købe Onfone. Til stor overraskelse for TDC's koncernchef, Henrik Poulsen.
 
"Det kom som en stor overraskelse, at vi for et par dage siden blev tilbudt at indgå en aftale med Onfone-aktionærerne," fortæller han.
 
Analytikere har hele tiden fremhævet Telenor som den mest oplagte køber af Onfone, fordi Onfone-kunderne er i Telenors netværk.
 
"Vi har selvfølgelig fulgt Onfone tæt de seneste måneder, hvor selskabet har haft stor betydning for dynamikken i den danske mobilbranche, men vi har holdt os på sidelinjen igennem processen. Vi har ikke set os selv som den mest åbenlyse køber af Onfone, og derfor kom vi først ind i en aktiv proces for et par dage siden," siger Henrik Poulsen.
 
Telenor mister kunder
Med dagens køb i omegnen af 300 millioner kroner trækker TDC op mod 170.000 aktive mobilkunder ud af Telenors mobilnet og over i TDC's net.
 
"Jeg skal ikke spekulere i, hvordan det påvirker Telenor, men Telenor har åbenlyst indtil nu genereret omsætning fra Onfone-kundebasen, og den omsætning forsvinder selvfølgelig nu, hvor vi flytter kunderne over i vores netværk. Det vil selvfølgelig påvirke dem negativt, men mere vil jeg ikke kommentere i forhold til Telenors økonomi," fortæller Henrik Poulsen.
 
TDC's forhandlinger med Onfone har stået på i 48 timer, beretter han.
 
Det er langt fra første gang, at TDC eller et af de store teleselskaber køber en af de såkaldte MVNO'er i markedet. En MVNO er et mobilselskab, som lejer sig ind i et teleselskabs mobilnet i stedet for at bygge sit eget net. 
 
Historien gentager sig
Problemet for de store mobilselskaber med disse MVNO'er er, at de presser priserne i markedet ned, hvorefter at et af de store selskaber typisk går ind og køber virksomheden ud, som det er set med Telmore, CBB, BiBob, M1 og nu Onfone.
 
Henrik Poulsen tror dog ikke, at dagens handel vil opmuntre andre til at forsøge samme model, for det er reelt set kun to selskaber, der er store succeser, mener han. Her peger han på Telmore og Onfone, som begge er opkøbt af TDC.
 
"Det er vigtigt at understrege, at vi inden for de sidste 10 år kun har set to MVNO'er, der har haft afgørende betydning for markedsdynamikken, og det var først Telmore og Onfone senest. Det her er ikke noget, der sker hver dag, men det er en præstation af Morten Strunge og hans hold," forklarer Henrik Poulsen.
 
Onfone vil efter dagens aftale med TDC fortsat eksistere som et selvstændigt brand, ligesom M1 og Telmore gør i TDC-koncernen.

Læs mere: TDC køber Onfone for en formue
Onfone-investor: Det var en rigtig god forretning
TDC tæsker Telia og Telenor med Onfone-køb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere