Artikel top billede

HP-direktør Keld Jersild Olsens katastrofale exit

ComputerViews: HP's ellers så succesrige danske direktør, Keld Jersild Olsen, har fået en rigtig skidt exit fra selskabet. Hvorfor mon det? Se den mulige forklaring her.

ComputerViews: For tre uger siden stoppede HP Danmarks direktør gennem fire år, Keld Jersild Olsen, pludselig.

Fra den ene time til den anden var den ellers så succesrige direktør ude af klappen. Uden et ord, uden en forklaring.

Heller ikke HP Danmarks medarbejdere kunne få en forklaring på deres direktørs afgang, ligesom HP har haft samme besked til samarbejdspartnere, kunder, presse, underleverandører og alle andre:

"Vi vil intet fortælle. Grunden til Keld Jersild Olsens afgang er hemmelig."

Vilde spekulationer

HP vil ikke engang komme med en officiel forklaring på, hvorfor selskabet har mørklagt Keld Jersild Olsens afgang.

Også her er det gentagne svar: "Ingen kommentarer".

Al dette hemmelighedskræmmeri har åbnet for fri fortolkning fra konspirationsteoretikerne, rygtemagerne og uvennerne:

- Har Keld Jersild Olsen snuppet af kassen?

- Er han alvorligt syg?

- Har han overtrådt selskabets interne regler?

- Har han selv sagt op, eller er det efter 'gensidig aftale'?

- Hvad dækker HP over?

Fortæl sandheden - eller blot lidt af den

I moderne kommunikationsstrategi er tommelfingerregel nummer 1: Fortæl sandheden og kom videre.

Når direktøren ryger ud, er den mindste acceptable forklaring normalt, at exiten skyldes "uenighed om den fremtidige strategi".

Denne tommelfingerregel kender HP selvfølgelig godt.

Selskabet kender også udmærket alle de ubehagelige og negative konsekvenser ved ikke at følge denne tommelfingerregel:

Rygtebørsen kan gå amok, selskabet kan miste troværdighed, kunder, investorer, partnere og ansatte kan blive forvirrede og usikre om dets drift og kvaliteter.

Samtidig er der ingen positive effekter ved at holde årsagen til en topchefs afgang hemmelig.

Her er den mulige forklaring på Keld Jersilds afgang

Hvad er så grunden til denne mærkværdige tavshed?

Svaret skal vi efter alt at dømme finde i HP's amerikanske hovedkvarter.

Det er nemlig herfra, at hemmelighedskræmmeriet ifølge Computerworlds oplysninger er blevet dikteret.

Det er i sig selv usædvanligt, at et mægtigt hovedkvarter blander sig detaljeret i noget så perifert som kommunikationsstrategien omkring en lokal direktørs afgang.

Stort under opsejling

Det tyder på, at der er noget stort under opsejling, som drejer sig om andet og mere end Keld Jersild Olsens personlige forhold.

Læg hertil, at HP's nye topchef, tyske Leo Apotheker, for nylig var på visit i Skandinavien.

Som mange andre nytiltrådte topchefer har han igangsat en større oprydning, og den kan angiveligt involvere planer om en omfattende organisationsændring i Norden. Det kan du læse mere om her.

Holder rygterne om Leo Apothekers skandinaviske oprydning stik, er der derfor meget, der tyder på, at den ambitiøse Keld Jersild Olsen har spillet højt spil og forsøgt at positionere sig til en tung stilling i HP - et spil, som man må konkludere ud fra hans pludselige exit, at han tabte.

Skandaler på topplan

HP er børsnoteret og har i de seneste år gennemgået flere massive skandaler på topplan, som har involveret spionage og seksuelle forhold.

Disse to faktorer betyder tilsammen, at selskabets amerikanske advokater og kommunikationsfolk i stigende grad er blevet hysteriske med at kontrollere og stoppe læk af oplysninger, der kan have en betydning for forretningen - som for eksempel oplysninger om ny struktur, nye forretningsmodeller og lignende.
Dette kan forklare Keld Jersild Olsens lynhurtige exit: En utilfreds direktør, der er blevet vejet og fundet for let, skal ud af klappen i en fart.

Og så skal der hurtigt smækkes en ordentligt prop i alle kommunikationskanaler, så man kan sikre, at markedet får den samme besked samtidig, når HP finder det betimeligt.

Her kan det være HP's vurdering, at selv pip om "uenighed om strategien" vil kunne give et for tydeligt praj om de fremtidige planer - altså om, at der er forandringer og strategiskifte på vej.

Alt i alt kan det dermed være HP's vurdering, at der er flere fordele i at lade rygtesmedene boltre sig om Keld Jersild Olsens personlige forhold, end at komme med en forklaring, der muligvis kan skade selskabets overordnede strategiske planer.

HP har blankt afvist, at der er strukturændringer på vej. Men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er forandringer på vej.

Inden for de næste måneder vil vi alle blive klogere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere