Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Stærke gratis programmer som gør dig mere effektiv

Få mere fra hånden med disse 11 fremragende og gratis programmer, som blandt andet giver dig fjernkontrol og bedre styr på dine dokumenter.

Stærke gratis programmer som gør dig mere effektiv

Disse gratis software-perler er perfekte, hvis du er ude efter at presse grænserne for, hvad du kan få tid til på en dag.

Connectivity-værktøjerne vil hjælpe dig til at få det bedste ud af din internetforbindelse og opsætte fjernkontrol over en anden computer, så du kan arbejde uden at være på arbejde - eller blot hjælpe nogen med deres computerproblemer via fjernadgang.

Vores udvalg af gratis produktivitetssoftware vil hjælpe dig til at holde dig organiseret og flytte fra den rasende komplekse og tunge Microsoft Office over til lettere og mere intuitive kontorprogrammer.
 
Alle disse downloads bør fungere med Windows 7 og de fleste vil også fungere med tidligere versioner af Windows, mens husk altid at undersøge programmers systemkrav, før du giver dem et hjem på din computers harddisk. Det er heller ikke nogen dårlig idé at foretage en komplet backup og oprette et nyt systemgendannelses-punkt, før du begynder at installere nye programmer.
 
Netværk og fjernforbindelse
 
InSSIDer: Uanset størrelse og form af dit hjem eller kontor oplever du sikkert, at der er blinde punkter, hvor dit trådløse netværks signal er for svagt. InSSIDer hjælper dig til at tjekke efter netværkskonflikter med naboens trådløse opsætning. Ud fra den information kan du justere din trådløse router og på den måde løse problemet.

Mikogo: Det kan være meget svært at løse folks computerproblemer over telefonen uden at være i stand til at se deres skærm. Mikogo er et stærkt program til præsentation og fjernkontrol og er designet til netop den slags situationer.

Mikogo kræver for at kunne etablere en session, at der er nogen til stede i begge ender af forbindelsen. Så det er ikke muligt at bruge Mikogo til at opsætte adgang uden opsyn. Men til at vise nogen, hvordan man gør et eller andet eller til at præsentere noget for en gruppe via fjernadgang, er Mikogo et af de bedste gratis værktøjer til skærmdeling, der er tilgængelig i dag.

Remote Desktop Connection: Alle versioner af Windows siden Windows XP har haft Remote Desktop Connection indbygget - og den kan downloades til de fleste andre Windows-versioner.

Dette værktøj håndterer fjernadgang gnidningsfrit. Remote Desktop Connection Client for Mac 2 (der også er gratis) gør det muligt for Mac-brugere at forbinde til Windows-baserede pc'er, så de kan dele filer, applikationer og andre netværksressourcer. Ligesom dens modstykke til Windows gør den brugerne i stand til at udskrive dokumenter fra den fjerne pc til en lokal printer.

Derudover kan musik fra den lokale computer afspilles på den fjerne, USB- og serialporte kan omdirigeres, hukommelseskorte i fjern-pc'en kan læses og Udklipsholderen kan deles.

Programmets eneste ulempe er, at det kræver en åben port i firewall'en for at få adgang til den fjerne vært.

LAN Speed Test: Spekulerer du på, hvor hurtigt dit netværk er? LAN Speed Test giver dig et pålideligt og gratis svar. Programmet viser resultaterne for at skrive netværket til din harddisk (hvilket svarer til downloadhastighed) og for at læse fra din harddisk (hvilket svarer til uploadhastighed). Kør testen på forskellige tidspunkter i løbet af dagen for at få et realistisk billede af hastighederne i dit netværk. Hvad enten du er netværksadministrator eller en nysgerrig hjemmebruger, vil LAN Speed Test på denne måde hjælpe dig til at fastslå, om og i givet fald hvornår der er forstoppelse i dit netværk.

Adblock Plus: Denne veldesignede tilføjelse til Firefox blokerer hurtigt og let langt størstedelen af de mange onlineannoncer. Adblock Plus består af et gratis værktøj, der sætter en stopper for billeder, scripts og Flash sammen med en gratis abonnements-komponent til håndtering og opdatering af listen over, hvad der skal blokeres. Hvis Adblock Plus overser en annonce, eller hvis du ønsker at blokere for et billede, der faktisk ikke er en annonce, kan du blot højreklikke på billedet for at føje det til Adblocks sorte liste. Et rødt stoptegn i højre side af Firefox' navigationsbjælke er din indgang til yderligere indstillinger. Adblock Plus fungerer omgående uden nogen "indlæringsperiode", og den giver mulighed for avancerede specialtilpasninger til folk med særlige krav.

Sådan bliver du mere produktiv

LibreOffice: Denne kontorpakke er et resultat af splittelsen mellem Oracle og community'et bag OpenOffice.org. LibreOffice er således en ret ny gratis softwarepakke, der inkluderer kontorprogrammer til tekstbehandling, regneark, præsentationer, tegning, frontend af databaser og til behandling af matematiske ligninger.

LibreOffice 3.3 tilbyder en stærk understøttelse af dokumentformaterne Microsoft Office, Microsoft Office Open XML, Open Document Format og PDF. Selv om Document Foundation lader til at have store planer for de fremtidige versioner af LibreOffice, fokuserer denne version på konsistens og kompatibilitet. LibreOffice føles som en god pakke af kontorprogrammer, der kan bruges til det hele og som på de fleste punkter minder om OpenOffice.

Som en praktisk bonus til brugere på farten er der også en særlig udgave, der kan installeres på og køres direkte fra flytbare enheder og medier, LibreOffice Portable.

AbiWord: Hvis dine tekstbehandlingsbehov er relativt ligetil, bør du prøve denne gratis sag. AbiWord har en enkel brugergrænseflade uden bånd og menuer i flere niveauer. Alligevel kan AbiWord håndtere billeder, sammenfletning af mail, indsætning af sidetal, dato, tidspunkt og anden automatisk tekst samt tabeller.

Dens største begrænsning er, at den ikke understøtter det nyeste dokumentformat fra Office, .docx. AbiWords enkelhed gør ikke desto mindre, at den kan spare dig både tid og penge.

Stickies: Denne gratis software pakker et ton funktioner ned i en installationspakke på kun en megabyte. Stickies gør det muligt for dig at sprede dine opgavelister ud over dit skrivebord og arrangere dem på en måde, der visuelt giver mening for dig.

Disse sticky notes kan indeholde både rig tekst og billeder og hvis du indtaster [ ] (det vil sige en startklamme efterfulgt af en slutklamme) vil Stickies lave denne indtastning om til en boks, du kan sætte flueben i, så du kan holde styr på, hvilke opgaver du har løst. Der kan indstilles alarm for individuelle Stickies, og alle noter kan gennemses og er søgbare.

Hvis du har skrevet følsomme informationer i et notat, du gerne vil slette igen, bør du manuelt slette denne information ved hjælp af tastaturets backspace-tast, før du lukker noten.

Syncdocs: Selvom du regelmæssigt anvender Google Docs til tekstbehandling og regneark, kan du alligevel føle dig bedre tilpas med at arbejde i Microsoft Office, når du har mulighed for det. For at få både bekvemmeligheden fra redigering på desktop og fordelene ved, at dine filer ligger i skyen, kan du prøve Syncdocs.

Dette program uploader og downloader dine filer i baggrunden, så snart den opdager ændringer. Hvis du samarbejder med andre brugere om dine dokumenter, kan Syncdocs også holde styr på revisionshistorikken og holde delte filer og mapper synkroniserede.

Den eneste ulempe ved Syncdocs er, at den (ligesom enhver anden app til synkronisering) er helt og holdent afhængig af din internetforbindelse, og hvis især din uploadhastighed ikke er ideel, kan du opleve nogle ret lange overførselstider.

PrimoPDF: Brug dette program til at oprette pdf'er til læsning på skærmen, til at printe, til e-bøger eller endda til udarbejdelse før tryk. PrimoPDF sidder på din liste over printere, og når du "udskriver" et dokument til den, fremkommer PrimoPDF's hovedvindue. Formaterings-valgene er tydeligt fremlagt, og du kan inkludere dokumentegenskab såsom forfatternavn og nøgleord.

Du kan sikre dine dokumenter med 40- eller 128-bit kryptering, hvilket er brugbart, hvis du udgiver en e-bog, som du ønsker at beskytte fra fri distribution, eller et internt dokument, som kun bestemte personer må læse.

En anden funktion gør det muligt at beslutte, om brugerne må udskrive eller kopiere tekst og grafiske elementer fra pdf'en, tilføje kommentarer eller ændre i dens indhold.

PagePlus Starter Edition: Microsoft Words avancerede funktioner til formatering og layout er langt fra intuitive, og et ellers nøje designet dokument kan alt for nemt og hurtigt ende i et kaotisk rod. PagePlus Starter Edition er et program til sidelayout og DTP, som er uendeligt meget lettere at bruge til at lave lidt flot design med indlejrede billeder, svævende tekstrammer, faktabokse og så videre.

Leger man lidt med menuerne og valgmulighederne, finder man et væld af funktioner, heriblandt forskellige typer billedrammer, mulighed for frihåndstegnede stier til tekst, værktøjer til indsætning af tabeller og kalendere og meget andet. Du vil dog bemærke, nogle menupunkter, der ikke kan anvendes. De er kun tilgængelige i den komplette udgave af programmet, der skal betales for.

PagePlus Starter Edition ligger således på grænsen til at være såkaldt teaseware, der bare er til for at lokke brugeren til at købe den fulde udgave, men hvis du har brug for en masse fleksibilitet og kontrol over layoutet af korte dokumenter, er dette program fremragende til opgaven.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere