Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Sander kaldt i samråd om IT-signatur

Socialdemokraterne og SF vil have videnskabsminister Helge Sander (V) til at svare på, hvorfor han valgte TDC til at levere digital signatur til det offentlige fremfor den eneste konkurrent. SF frygter, at sikkerheden ikke er god nok.

Socialdemokraterne og SF er i tvivl, hvorvidt den digitale signatur, som TDC skal levere til det offentlige, er sikker nok.

De to partier har derfor kaldt Videnskabsminister Helge Sander (V) i samråd i forskningsudvalget 19. februar, hvor han skal svare på spørgsmål om digital signatur.

Her vil SF have ministeren til at uddybe de erstatningsregler, der gælder i forbindelse med signaturen.

SF frygter, at borgere kan komme i klemme og tabe mange penge, hvis deres signatur misbruges af andre.

Ingen erstatningsregler

Der findes nemlig ingen erstatningsregler for den digitale signatur, som det er tilfældet for Dankortet, hvor regler begrænser, hvor mange penge forbrugerne kan miste ved misbrug.

SF's Anne Grete Holmsgaard vil desuden have Helge Sander til at svare på, om TDC er underlagt et objektivt ansvar.

Hun har tidligere udtrykt bekymring over, hvorvidt borgerne måske skal rette henvendelse til TDC, hvis deres signatur er blevet misbrugt. Her risikerer de at få samme svar, som ofrene for de dyre sexnumre eksempelvis tidligere har fået - nemlig at de selv må betale, frygter hun.

Anne Grete Holmsgaard vil også have Helge Sander til at svare på, om sikkerheden ved den digitale signatur efter ministerens mening er tilstrækkelig høj til, at signaturen kan anvendes i forbindelse med elektroniske patientjournaler.

TDC's signaturmodel følger ikke den højeste sikkerhedsnorm i EU, der blandt kræver, at borgerne møder personligt frem, når signaturen skal udleveres.

Det har tidligere skabt tvivl om, hvorvidt signaturen overhovedet kan bruges til personfølsomme sager som helbred, skat og lignende.

Også Socialdemokraterne stiller op med samråds-spørgsmål til Helge Sander. Partiet vil have uddybet grunden til, at Videnskabsministeriets udpegede TDC til leverandør af den digitale signatur fremfor konkurrenten - et konsortium med KMD, PBS og DMdata, der ejes af A.P.Møller, Danske Bank og WM-data.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere