Perregaard fyret i Software Innovation

Den tidligere Oracle-direktør forlader ESDH-forhandleren med øjeblikkelig virkning.

Artikel top billede

Efter godt fire år har Peter Perregaard måttet sige farvel til sit job som administrerende direktør for Software Innovation.

"Ja, det er rigtigt, at jeg ikke længere er hos Software Innovation," bekræfter Peter Perregaard.

Han betegner sit farvel som »ret udramatisk« og som en konsekvens af, at den norskejede softwarekoncern indfører, hvad Perregaard kalder en »integreret ledelsestruktur«.

»Salget skal organiseres mere på tværs af landene, leverancer skal ske mere ens og så videre. Beslutningen er truffet af bestyrelsen og er slet ikke nogen dårlig idé, men det betyder altså også, at der ikke længere er et direktørjob til mig,« forklarer Peter Perregaard., som kom til Sofware Innovation i august 2007 få måneder efter, at forgængeren, Jacob Bring Truelsen, blev fyret.

Siden er det gået både op og ned for softwarehuset, der for nogle år siden mødte massiv kritik af selskabets ESDH-løsning fra adskillige kommuner og andre kunder.

Peter Perregaard er ude af Software Innovation med virkning fra »nu«, men står til rådighed i en periode dels for at løse forskellige opgaver, dels for at overdrage, hvad der måtte være at overdrage.

»Ellers skal jeg bruge min tid på at finde ud af, hvad jeg skal lave fremover. Jeg bliver 50 næste gang, så jeg vil tillade mig at tænke bredt og åbent og så finde ud af, hvad jeg skal lave de næste 10 år,« siger Peter Perregaard.

Indtil den endelige ledelsesstruktur er på plads i Danmark, klarer den norske topchef, Halvor Walla, de opgaver, der har med Danmark at gøre.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S