Artikel top billede

Sådan vil Google få dig til at bruge Google+

Googles Larry Page har fremlagt en storstilet plan med Google+, der handler om langt mere end blot sociale netværk.

Læs også:

Nu kan du møde Googles topchef på Google+

Slap lige lidt af med Google+ - det er jo bare en beta

Computerworld News Service: Glem alt om opbygningen af et populært socialt netværk. Googles CEO, Larry Page, vil bruge Google+ som platform til at forandre hele Google-oplevelsen.

Det mål fortalte Page om under en telefonkonference med analytikere i forbindelse med offentliggørelsen af Googles regnskab for tredje kvartal torsdag.

Da Page havde fremlagt selskabets omsætningsforøgelse på 33 procent i forhold til samme periode sidste år, vendte han opmærksomheden mod Google+ og fremhævede, at det sociale netværk nu har over 40 millioner brugere, der tilsammen har uploadet 3,4 milliarder billeder, mens dets designere har tilføjet 100 funktioner i løbet af netværkets første tre måneder.

Det handler Google+ i virkeligheden om

Og så var det, at Page forklarede, at hans mål med Google+ rækker langt ud over alt dette.

"Vores ultimative mål er at transformere den samlede Google-oplevelse, gøre den smuk i sin enkelhed, næsten 'automagisk,' fordi vi forstår, hvad du vil, og kan levere det øjeblikkeligt," lover Page.

"Det indebærer, at vi indbygger identitet og deling i alle vores produkter, så vi får opbygget et rigtigt forhold til vores brugere. Deling på nettet vil på alle fronter blive ligesom at dele oplysninger i virkeligheden."

At Google+ eller dele af det bliver indbygget i andre services fra Google, bør give brugerne mere relevante søgeresultater og annoncer, tilføjer han.

Hans kommentarer rejser spørgsmålet om, præcist hvordan Google+ vil blive brugt til at transformere andre services fra Google - og Google selv.

Bedre muligheder for samarbejde

"Jeg tror, at Google med Google+ nu er på vej mod en brugeroplevelse, der eksisterer på tværs af alle de forskellige produkter, og som binder dem sammen på meningsfulde måder ved hjælp af aktivitetsstrømme, underretninger, anbefalinger, sociale grafer og den slags," vurderer Bradley Shimmin, det er analytiker hos CurrentAnalysis.

"Google kan bryde funktionerne fra Google+ op og bruge dem til at give sine forskellige produkter flere samarbejdsmæssige egenskaber."

"Jeg synes, at Google allerede har taget flere skridt i den retning ved at forbinde Google+ til +søgnings-servicen," tilføjer Shimmin. "Det er den rigtige retning for selskabet."

Analytiker Ray Valdes fra Gartner forestiller sig, at Google vil tage mekanismerne fra netværkets sociale infrastruktur - identitet, profiler, forbindelser, grupper eller netværk af kontakter, messaging og gruppevideochat - og anvende dem i andre af sine services.

Det ville give alle Googles produkter en fælles grund og give brugerne en nem måde at sammenkæde de forskellige oplevelser på.

"Vi kan forvente at se Googles produkter lige fra YouTube til Maps og Søgning få tilføjet en social dimension," vurderer Valdes. "Det er i hvert fald visionen. Så må vi se, hvor hurtigt og hvor godt de formår at føre denne vision ud i livet."

Læs også:

Nu kan du møde Googles topchef på Google+

Slap lige lidt af med Google+ - det er jo bare en beta

Vil lave et Google+ for virksomheder

Læs også:

Nu kan du møde Googles topchef på Google+

Slap lige lidt af med Google+ - det er jo bare en beta

En af vejene til at indbygge Google+ i andre services går gennem de store virksomheder.

Google har arbejdet hårdt på at få en fod inden for døren hos de store virksomheder ved hjælp af Google Apps og Docs. Lige siden Google lancerede sit sociale netværk i juni, har brancheanalytikerne forventet, at selskabet ville lancere en udgave af Google+ til brug i store virksomheder, hvor det sociale netværk kunne anvendes af erhvervsbrugere som værktøj til samarbejde og kommunikation.

Pages kommentarer torsdag passe perfekt ind i disse forventninger.

"Det kan være, at han taler om at bygge Google Apps og Google+ sammen for derved at præsentere Google+ som et socialt netværksagtigt samarbejdssystem til store virksomheder," bemærker analytiker Dan Olds fra The Gabriel Consulting Group.

"Det er svært at sige præcist, hvad planen er, men under alle omstændigheder er det nødvendigt at få den søsat og ud på markedet for at øge eller i det mindste fastholde det momentum, de har lige nu."

Det kan dog opsummeres meget enkelt, hvad Google sigter efter: Større involvering af brugerne, der skal bruge mere tid på Googles services. Da Facebook snupper mere og mere af brugernes tid online, er Google nødt til at være mere tillokkende for brugerne, og det kan måske lade sig gøre ved at gøre sine produkter mere sociale og mere indbyrdes forbundne.

"Larry Page har nu tydeligere understreget et strategisk mål, som Google længe har efterstræbt - at øge engagementet hos brugerne," siger Hadley Reynolds, der er analytiker hos IDC.

"Oplevelser af en højere kvalitet kan muligvis få folk til at bruge mere tid på Google, hvilket vil skabe mere data, gøre personligt tilpasset søgning mere tillokkende, resultere i en visning af mere relevante annoncer og skabe en god cirkel for Googles forretningsaktiviteter. Spørgsmålet er dog, om Google formår at opnå dette mål."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Nu kan du møde Googles topchef på Google+

Slap lige lidt af med Google+ - det er jo bare en beta




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere