Artikel top billede

Testchef begejstret før bølge af fejl i CSC-system

Testchefen hos Rigspolitiet roste konsulenthus for test-hjælp umiddelbart inden, Polsag igen ramte en mur efter stribe af fejl i CSC-systemet.

Testchefen hos Rigspolitiet skamroste it-rådgiver, der skulle hjælpe med gennemførelse af test af det skandaleramte Polsag-system.

Nu er it-projektet igen blevet sat på stop og justitsministeren meddelte i starten af måneden, at han end ikke tør sige, hvornår det rulles ud, og hvor meget dyrere det nu bliver.

Det sker, fordi systemet ikke virkede efter hensigten under et pilotprojekt på Bornholm iværksat i december 2010, hvor man netop fandt en stribe fejl.

Fra foråret 2008 til efteråret 2010 havde konsulenthuset Peak Consulting Group ellers hjulpet Rigspolitiet med forskellige former for test af Polsag.

Faktisk har selskabet en kundereferencebeskivelse liggende på dets hjemmeside af arbejdsopgaverne udført for politiet.

Her fremgår det, at konsulenter fra Peak Consulting Group har hjulpet med at skaffe "tilstrækkelig information til programledelsen, således at der var mulighed for at træffe ledelsesmæssige beslutninger om landsdækkende produktionssætning af Polsag på et veldokumenteret grundlag".

Konkret har Peak bidraget med cirka 10 konsulenter til blandt andet testledelse.

Det fremgår videre, at en større testgruppe på 40 af politiets folk, Peak-folkene og nogle øvrige konsulenter har gennemført test omfattende "flere tusinde testdrejebøger, testsets og defects".

Testchef roser it-firma

Endelig fremgår det, at Rigspolitiets testchef, Anne-Mari Dideriksen, angiveligt var begejstret for Peak Consulting Groups ydelser.

"... Peaks Test Manager har sikret en god afrapportering hele vejen igennem både internt i Rigspolitiet, men også overfor leverandøren...," udtaler hun på Peak Consulting Groups hjemmeside i december 2010

Præcis hvilke anbefalingerne og resultater de omfattende Peak-test mundede ud i er uvist.

Men faktum er, at en planlagt udrulning til Midt- og Vestjyllands politikreds nu er blevet stoppet, fordi problemerne på Bornholm simpelthen var for store.

Administrerende direktør Patrick Sorrentino fra Peak Consulting Group ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser til Rigspolitiet.

Hos Rigspolitiet, hvor Anne-Mari Dideriksen henviser til pressechef Niels-Otto Fisker, har man imidlertid lukket for kommunikation, indtil en ny ekstern gennemgang af systemet er færdig.

"Som tidligere nævnt har rigspolitiet ikke kommentarer til Polsag, før vi er endeligt færdige med den igangværende gennemgang af systemet," siger pressechef Niels-Otto Fisker fra Rigspolitiet.

Computerworld har nu bedt om aktindsigt i de anbefalinger, som måtte være givet til politiet i kølvandet på de omfattende test.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere