Ny kritik af Elgiganten for mudret prispolitik

Efter fornyet kritik af Elgigantens prispolitik forsøger direktør Jesper Boysen nu at forklare logikken bag. - Elgiganten giver ikke prisgaranti og matcher kun priser fra firmaer, Elgiganten selv definerer som konkurrenter.

Artikel top billede

For nylig blev Elgiganten beskyldt for at operere med forskellige priser i sine fysiske butikker, alt efter om kunden kender til den billigere pris i kædens onlinebutik. Det vakte vrede og krav om ændrede regler helt ind på Christiansborg.

Nu kritiseres den fremstormende kæde igen for at have en mudret prispolitik.

Denne gang kommer kritikken fra en slutkunde, der købte en Ipad 2 i Elgiganten i Randers. Det skriver Ekstra Bladet.

Kunden fik i forbindelse med købet at vide, at hvis han kunne finde Ipad'en andre steder til en billigere pris inden for 14 dage, kunne han få differencen udbetalt.

Men da kunden finder varen billigere på hjemmesiden Ellos.dk, vil Elgiganten alligevel ikke udbetale differencen. Efter at være blevet sendt rundt i Elgigantens organisation med forskellige svar, lyder svaret fra Elgiganten til sidst, at Ellos.dk ikke er en hjemmeside, der gives prisgaranti mod.

»Hvad fanden er prisgarantien egentlig så værd?,« som kunder spørger.

Ekstra Bladet har i den forbindelse fået Elgigantens direktør Jesper Boysen til at forklare kædens prispolitik. Kort fortalt forklarer han, at Elgiganten kun matcher priser fra de virksomheder, som Elgiganten selv har defineret som konkurrenter.

»Elgiganten har to salgskanaler, varehusene og vores webside. Vores varehuse har til opgave at være billigst i eget lokalområde, og vi har klart definerede fysiske konkurrenter, som vi dagligt besøger og sikrer, at vi er billigst i prissammenligning,« forklarer Jesper Boysen.

»På vores webside er vores konkurrenter anderledes. Der er rigtig mange aktører, og vi har derfor valgt dem, som vi betragter som konkurrenter, og fravalgt andre, der eksempelvis kun har små varepartier, kan have eksempelvis engelsk strømforsyning eller lange leveringstider.«

»Da konkurrencen er meget forskellig mellem internet og fysiske varehuse, kan prisen derfor også variere. Derfor har Elgiganten ikke i de sidste 5 år haft prisgaranti. Vi har en intern aftale om altid at matche prisen fra vores egen webside i varehusene, hvis kunden har set prisen, og det er vores kunder rigtig glade for,« sigen Boysen til Ekstra Bladet.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job