TDC overvejer at leje fiber hos konkurrent


Publiceret d. 30. januar 2012 kl. 10.30 | Antal kommentarer (3)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Kabler
Foto: Kerem Yucel.

Bornholms Fibernet

Bornholms Fibernet er en bornholmsk virksomhed etableret af gårdejer Ole Kofod samt entreprenør Hans Bech.

De ønsker at udrulle fibernet til 1.000 husstande på Bornholms vestkyst. Nettet skal forbinde de fire byer Hasle, Sorthat, Nyker og Muleby.

Projektet koster i alt 14 millioner kroner.

10 millioner kroner er privatfinansieret, mens 4,2 millioner kroner er finansieret af statsstøtte fra EU's regionalfond.

Senere har Bornholms Fibernet dog givet afkald på støtten.

Samtidig har Bornholms Fibernet indgået et samarbejde med SE (tidligere Syd Energi) og Waoo.

Dermed steg budgettet tll 200 millioner kroner og blev ø-dækkende.

Selskabet samarbejdede i forvejen med det lokale forsyningsselskab Østkraft.

Du kan læse alt om sagen her:

Telekæmpen TDC overvejer nu at leje sig ind på de fiberkabler, som er på vej på Bornholm i form af et samarbejde mellem Bornholms Fibernet, Østkraft og SE (tidligere Syd Energi).

Det fortæller Ole Kofod, der er direktør for Bornholms Fibernet og en af idemændende bag projektet.

"Vi har fået en henvendelse fra TDC omkring en forespørgsel på, hvad det vil koste dem at bruge vores fiber. Og den har vi da modtaget positivt," siger Ole Kofod.

Han peger på, at der bliver bedre økonomi i det samlede fibernet, hvis flere parter vil benytte nettet.

"Hvis de vil bruge dem på den rigtige facon, så er det jo positivt. Men hvis de vil bruge vores fibernet til at prøve at spænde ben for os, så er det ikke så heldigt," siger han.

Leje kan være billigere for TDC
Hos TDC bekræfter presserådgiver Rasmus Avnskjold, at TDC har forespurgt bornholmerne om muligheden for at leje sig ind på de nye fiberforbindelser. 

"Når vi spørger, hvad det koster at leje sig ind, så er det fordi vi undersøger mulighederne for, hvordan vi kan levere de bedste produkter til kunderne, og om det er på vores eget net eller et net, vi lejer os ind på", siger han.

Han understreger, at der er tale om en uformel forespørgsel om potentielle muligheder for fremtiden, og at der dermed er tale om sonderinger.   

Ville stoppe bornholmk fibernet  
Forespørgslen er interessant, fordi TDC tidligere er gået i kødet på Bornholms Fibernet, fordi teleselskabet mente, at samarbejdet med det kommunalt ejede forsyningsselskab Østkraft var problematisk.

Tesen var, at kommunalt støttet fiber ville bryde elforsyningsloven og kommunalfuldmagten, og dermed være konkurrenceforvridende.

Samtidig har selskabet noteret sig, at eksperter har fundet fibernet til øens grid-net forsøg unødvendige. En modstand TDC senere opgav, dog uden at fravige udsagnet om at konkurrencen vil blive unfair.

Udbudsregler overholdt
Sidst i 2011 offentliggjorde Bornholms Fibernet et samarbejde med SE, som med investeringer for millioner af kroner og indholdsleverandøren Waoo, der ejes af en række elselskaber, vil stå for den praktiske del på Bornholms Fibernet.

Et samarbejde, som ifølge et svar til Folketinget fra Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard (R) ikke er i strid med EU's udbudsregler. 

Bornholms Fibernet gav ifølge DR Bornholm i december afkald på det tilskud på 4,2 millioner kroner fra EU Regionalfond, som oprindelig var skyld i en del af tvisten mellem parterne. Det skete, fordi kravene gav for lidt albuerum, sagde Ole Kofod til nyhedsmediet.  

Leje kan være rationel løsning
Hos TDC siger Rasmus Avnskjold, at TDC selv er ved at udbygge sit eget fibernet på Bornholm, som dog ikke når ud til hele øen endnu. Derfor kunne der i TDC's optik være en rationel logik i at leje sig ind på det bornholmske net, fremfor at bruge rigtigt mange penge på at bygge sit eget.

"Og det er jo ikke hensigtsmæssigt at rulle to net ud lige ved siden af hinanden. Når vi spørger, er det fordi, at vi regner med, at nettet kommer. Vi prøver ikke at stoppe, at der bliver rullet teknologi ud til danskerne," siger han. 
  
Hos Bornholms Fibernet fortæller Ole Kofod, at firmaet har svaret TDC, at firmaet skal bruge mere tid, inden forespørgslen kan bespares. Men han er helt i tråd med TDC's logik. 

"Jeg synes, at det er overordentligt positivt, hvis vi kunne bruge det samme fibernet, så vi kunne nøjes med at lægge et net ned. Vi bygger jo heller ikke to veje ved siden af hinanden, vi deles om den der er," siger han.




Kommentarer - Debatoversigt


Det var dog utroligt...
1 indlæg

Snak snak snak
1 indlæg

Typisk TDC
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Vi vil snart opleve en helt ny bølge af apps til smartphones og tablet-pc'er, mener ekspert.
23. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Sikkerhedseksperter advarer om en ny browser-uafhængig orm, der spreder sig via Facebook, og som er skabt ved hjælp af værktøjet Crossrider til udvikling af browser-udvidelser.
23. maj 2012 kl. 09.30 | læs »

Investeringsbanker mistænkes for fup i forbindelse med Facebooks børsnotering. Det kan få konsekvenser.
23. maj 2012 kl. 08.31 | (1) | læs »

Leverandører udpeget til systemlevering i et af Danmarkshistoriens største offentlige it-projekter nogensinde.
23. maj 2012 kl. 10.33 | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvordan Citrix NetScaler revolutionerer dine...

I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

The business world does not hold still any more. Your workers are on the move, and technology...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

IBM Danmark lader hovederne rulle.