Milliardopkøb skaffer Dell tusindvis af nye forhandlere

Management- og sikkerhedsspecialisten Quest Software bliver en hjørnesten i Dells nystartede software-division.

Artikel top billede

Dell forstærker sin satsning på enterprise-løsninger med endnu et opkøb. Denne gang handler det om løsninger indenfor blandt andet it-management, databaser og sikkerhed, hvor Dell lægger godt 14 milliarder kroner på bordet som betaling for softwareproducenten Quest Software.

Ifølge en meddelelse regner Dell med at afslutte handelen til efteråret, hvis og når aktionærerne i Quest har sagt god for handelen.

De næsten 4.000 ansatte i Quest er udset til at være hjørnestenen i Dells særlige Software Group-division, som blev dannet for nylig. Quest Software havde sidste år en omsætning på cirka fem milliarder kroner, og med opkøbet mere end tredobler Dell dermed størrelsen af sin softwareforretning.

Udover omsætning og nye kolleger betyder opkøbet ifølge amerikansk CRN også, at Dell får adgang til omkring 4.000 nye forhandlere på verdensplan.

Divisionschef i Dell Software Group, John Swainson, siger i en kommentar, at købet af Quest sætter Dell i stand til at levere mere konkurrencedygtige løsninger indenfor server-storage, netværk, end user-løsninger og services.

"Vi har til hensigt at bygge videre på det stærke momentum, som Quest bringer med sig til Dell," siger han.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse