Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Sådan vil Samsung lokke iPhone-brugere til fadet

Samsung har i de seneste uger trukket flere dræberkaniner op fra hatten. Med snedige tiltag går Samsung direkte efter struben på ærkerivalen Apple.

Læs også: 

Derfor slipper Apple (måske) for at sige undskyld til Samsung

Samsung: Ny super-smartphone vil slå alle rekorder

Mens verdens største mobilproducent, Samsung, kæmper bitre, juridiske kampe mod ærkerivalen Apple, har firmaet trukket flere taktiske kaniner op fra hatten.

Første kanin blev hevet frem i slutningen af juni, da Samsung introducerede sin gratis easy phone sync-app.

Applikationen gør det muligt for Apples iPhone-brugere at overføre deres indhold i form af billeder, kontakter, videoer, musik-filer, kalender-informationer og sms'er fra deres iPhone over på en ny Samsung Galaxy-telefon.

I skrivende stund har blot 56 brugere bedømt app'en i Google Play-butikken, hvor applikationen trods det lave anmeldertal scorer toppoints hos de fleste.

Samsung strammer servicen

Samsungs næste taktiske kanin blev fremtryllet i denne uge, da selskabet løftede sløret for, at det fra 1. september vil skrue kraftigt op for sit serviceniveau.

Serviceopstramningen kaldet Samsung Mobile Premium Service går blandt ud på, at Samsung-kunderne kan få personlig betjening i såkaldte Quick Support Centre flere udvalgte telebutikker.

I Danmarks tilfælde gælder det fra 1. september i indtil videre syv unavngivne og eksisterende telebutikker, som ligger i København, Århus, Aalborg, Esbjerg og Maribo.

I følge Computerworlds oplysninger forhandler Samsung desuden i øjeblikket med butikker i Odense om at få sin service ind.   

Gennem de nyoprettede serviceafdelinger kan Samsung-kunderne også få byttet en ødelagt skærm for 525 kroner, såfremt ens Galaxy eller Note-enhed er købt inden for det seneste år.

Derudover tilbyder serviceafdelingerne sine kunder, at de kan få opdateret deres telefoner og tablets til den nyeste Android-software, samt selvfølgelig at få hjælp til overførslen af ens iPhone-indhold til Samsungs Android-platform.

I forbindelse med hjælp til overførsler fra iPhone til Samsung-telefoner vil den sydkoreanske mobilfabrikant inden for en overskuelig fremtid have 200 telebutikker på prominente placeringer i hele norden til at hjælpe sig. 

Surfer på en bølge

Samsungs offensiv på servicefronten kommer samtidig med, at selskabet har vind i sejlene.

Samsung Galaxy II-modellen blev i det spæde forår kaldt verdens bedste smartphone, og siden har Samsung kunnet notere en vækst på 29,5 procent i sit smartphone-salg i forhold til sidste år.

Ryger de på crackpibe hos Apple?

I maj kom så efterfølgeren til 'verdens bedste smartphone', Galaxy S III, som PC Worlds anmelder uden blusel kalder en konge-mobil.

Samtidig med Samsung-succesen er ærkerivalen Apples salg af iPhone dalet med 12,1 procent i forhold til sidste år.

iPhone 5 kan dog vise sig at være vendepunktet for Apples telefonlinje, når smartphonen forventes at blive præsenteret om mindre end en måneds tid.   

Ryger du crack?

De to selskaber, Apple og Samsung, har udover deres teknologiske landevindinger i de seneste år også kæmpet en benhård kamp om tablet- og telefon-patenter i retssale over hele verden.

De mange retssager kulminerede foreløbigt i sidste uge i San Jose i Californien med, at Apples advokat i et 75 siders dokument ønskede at indkalde 22 navngivne mennesker, der kunne afkræfte vidneudsagn fra Samsungs eksperter i, hvad der kaldes, 'århundredets patentsag.'

Da juryen havde forladt retssalen, spurgte dommer Lucy Koh ifølge BBC, om Apples advokat, William Lee, havde røget crack for at ville indkalde så mange vidner, der kunne afkræfte Samsungs udsagn. 

Apples advokat William Lee trådte frem for at replicere til dommeren:

"Jeg ryger ikke crack. Det kan jeg love Dem."

Få overblikket her

Dommer Lucy Koh gjorde det dog med sit crack-spørgsmål klart, at hun ønsker at afslutte retssagen inden for den planlagte tid uden at skulle belemres med 22 separate vidneudsagn.

Ifølge planen skal de to stridende parter komme med deres afsluttende argumenter i denne uge.

Samsung og Apple er eller har været involveret i mere end 50 forskellige søgsmål over hele kloden, hvor de hver især kræver milliarder af dollars fra modparten for brud på patenter.

Du kan få et overblik over de mange retssager på Wikipedia

Læs også: 

Derfor slipper Apple (måske) for at sige undskyld til Samsung

Samsung: Ny super-smartphone vil slå alle rekorder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere