Artikel top billede

Derfor er Google Apps stadig lukket land for Odense

Norsk kommune kan tage Google Apps i brug, mens Odense Kommune stadig ikke må benytte løsningen. Se her, hvad der holder Danmark tilbage.

Læs også:

Kommune får ja til Google Apps: It-chefen jubler

Et skridt i den rigtige retning, men ikke noget gennembrud for Odense Kommune.

Sådan lyder reaktionen fra it-sikkerhedsleder i Odense Kommune, John Bonnerup, efter at Narvik Kommune i Norge netop har fået det norske Datatilsyns godkendelse til at anvende Google Apps.

Narvik havde ellers - ligesom Odense Kommune - oprindeligt fået et nej fra Datatilsynet, men nu er den norske Google-sag alligevel endt med, at Google Apps kan tages i brug.

"Det har selvfølgelig sin positive gang på jorden i og med, at det kan gøre det lettere på et tidspunkt at få en godkendelse i Odense, men vi mangler stadig fra Google, at de laver en bedre databehandlingsaftale i forhold til det danske datatilsyn," siger John Bonnerup til Computerworld.

Odense Kommune ønsker at anvende Google Apps til lærernes elevplaner, men det indebærer, at personoplysninger lægger i skyen. For at det kan godkendes, skal Google og Odense Kommune indgå en såkaldt databehandleraftale, der lever op til lovgivningen på området.

"Google er i gang med at finde ud af, hvordan de laver sådan nogle aftaler. I Odense Kommune afventer vi, at det kommer på plads. På det tidspunkt, hvor den er på plads, vurderer vi, om vi er nye ansøgere," forklarer han.

Derfor er det så svært

Grundlæggende er udfordringen med cloud-løsningerne, at det er den dataansvarliges opgave at sikre, om de databehandleraftaler, der indgås, er i tråd med sikkerhedsbekendtgørelsen.

Den databehandleraftale, man kan indgå med Google, er endnu ikke tilstrækkelig i forhold til den danske lovgivning.

I den positive udtalelse, Datatilsynet i juni kom med om Microsofts cloud-løsning, Office 365, fremgår det, at Microsoft har tilsluttet sig Safe Harbor-ordningen og samtidig implementeret EU's standardkontrakter for overførsel af personoplysninger til en databehandler i et tredjeland.

Google har endnu ikke en databehandleraftale, der ligesom Microsofts kan fungere sammen med de lovgivningsmæssige krav i Danmark.

Det danske datatilsyn oplyser til Computerworld, at en ny, dansk Google-sag kan komme på tale, hvis eksempelvis Odense Kommune på et tidspunkt beslutter sig for at søge en ny tilladelse.

I første omgang har Narvik-sagen altså ingen indflydelse på danske kommunernes mulighed for at anvende Google Apps.

"Vi afventer stadig og gør ikke noget på baggrund af det her," siger John Bonnerup fra Odense Kommune til Computerworld.

Læs også:

Kommune får ja til Google Apps: It-chefen jubler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere