Kommune får ja til Google Apps: It-chefen jubler

En stor kommune har langt om længe fået lov til at benytte Googles cloud-løsning. It-chefen ser store fordele i løsningen.

Artikel top billede

Læs også:

Odense Kommune får nej til brug af Google Apps

Sådan har Odense brugt Google Apps indtil nu

Det betyder Odenses Google Apps-sag for dig

I Danmark har Odense Kommune fire gange forsøgt at få lov til at anvende Google Apps til skolernes elevplaner - men har alle gange fået et nej fra Datatilsynet.

Også i Norge har Narvik Kommune forsøgt at få tilladelse til at anvende Googles cloud-løsning, og selvom også Narvik tidligere har fået et nej, er det hele nu alligevel endt med et ja fra Datatilsynet i Norge.

I Datatilsynets udtalelse (PDF) kan man blandt andet læse, at det ikke længere vil forbyde kommunen at benytte Google Apps.

Derfor må Narvik godt nu

Vores kolleger på Computerworld Norge skriver, at Datatilsynets ja tager udgangspunkt i, at Google Apps ikke skal bruges til sagsbehandling, men til kommunikation mellem kommunens ansatte og andre myndigheder.

Samtidig siger kommunens retningslinjerne klart, at det ikke er tilladt at sende personidentificerbare, følsomme data via e-mail. 

Narvik Kommune har også informeret borgerne om, at de ikke skal sende følsomme oplysninger via mail, ligesom der er gennemført en risiko- og sårbarhedsanalyse ifølge Computerworld Norge.

"På baggrund af de oplysninger, som kommunen har præsenteret, er tilsynet tilfreds med de tiltag, der er gennemført for blandt andet at hindre eventuel forsendelse af følsomme personoplysninger i e-mail-løsningen i Google Apps," skriver Datatilsynet til Narvik.

It-chef: Sådan kan vi bruge Google Apps
It-chef i Narvik, Per Jakobsen, er godt tilfreds med afgørelsen fra Datatilsynet.

"Først og fremmest er vi glade. Det er godt at få en endelig afgørelse. At den den peger i vores retning, er selvfølgelig en stor glæde," siger han til Computerworld Norge.

"Jeg var ganske sikker på, at det ville gå på denne måde. Jeg mente, at vi havde gjort et grundigt stykke arbejde med det svar, som blev sendt til Datatilsynet i marts. Men man kan jo aldrig helt vide, hvordan de tænker og vurderer," lyder det fra Per Jakobsen.

Blandt de krav, Narvik også fremadrettet skal leve op til, er, at det til enhver tid er kommunen, der er den dataansvarlige og dermed skal sikre, at man lever op til loven.

Det indebærer blandt andet, at man jævnligt reviderer cloud-tjenestens sikkerhed og sikrer, at den såkaldte databehandler-aftale følges.

It-chef Per Jakobsen ser frem til at kunne benytte blandt andet regneark og tekstbehandling i Google Apps.

"Jeg må sige, at værktøjet er godt egnet til samarbejde internt i kommunen. Vi har mulighed for at kommunikere meget hurtigere og mere præcist, når vi blandt andet producerer store dokumenter og lignende," siger han til Computerworld Norge.

Nu vil han blandt andet vurdere, om man eventuelt også skal anvende video-funtionen Google Hangouts i kommunen.

Læs også:

Norge forbryder det offentlige at bruge Google Apps

Odense Kommune får nej til brug af Google Apps

Sådan har Odense brugt Google Apps indtil nu

Det betyder Odenses Google Apps-sag for dig

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S