Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

IPad Mini er på vej - her er de mest troværdige rygter

Vi har samlet op på de mest troværdige rygter om den kommende mini-iPad.

Alt tyder på, at Apples iPad snart får en lillebror. 

Den nye lille iPad forventes at få navnet iPad Mini, og den skal efter alt at dømme tage kampen op mod de mange mindre og billigere tablets som Google Nexus 7 og Amazons Kindle Fire.

Og som det altid er tilfældet med Apple-lanceringer, fyger det med rygter frem til lanceringen. Men vi har prøvet at finde frem til de mest troværdige af slagsen.

1. Den vil blive betydeligt billigere

Ifølge New York Times kan vi forvente, at den nye iPad Mini vil blive betydeligt billigere end sin storebror, der i øjeblikket koster fra 3.700 kroner i Danmark og i USA har et priskilt på 499 dollar.

I artiklen fra New York Times bliver der ikke nævnt en specifik pris, men mon ikke Apple skeler til konkurrenternes prisskilte. Eksempelvis koster Googles Nexus 7 i 16 GB-udgaven 2.000 kroner herhjemme, mens du i USA kan købe den i en billigere 8 GB udgave for blot 199 dollar - cirka 1.200 kroner.

Før vi i Danmark begynder at glæde os for meget over udsigten til en billigere iPad, er det dog værd at bemærke, at Apple gennem det seneste år har skruet op for de danske priser. Det er sandsynligvis den stigende dollarkurs, der betyder, at Mac-computerne er steget i pris, og at den nye iPhone 5 er blevet dyrere end sin forgænger.

2. Apple har lagt en bestilling på 10 millioner styk

Apple forventer tilsyneladende, at den kommende iPad Mini bliver en sand bestseller.

I hvert fald skriver den amerikanske avis Wall Street Journal, at Apple alene i det fjerde kvartal af 2012 har bestilt knap 10 millioner iPad Minier hos sine leverandører.

3. Den bliver 7,85 tommer

Ifølge Wall Street Journal vil den kommende iPad Mini få en skærmstørrelse på 7,85 tommer.

Det vil betyde, at den bliver større end Nexus 7, der har en skærm på 7 tommer, men stadigvæk klart mindre end den 9,7 tommer skærm, der sidder på den almindelige iPad.

Selv om forskellen på 7" og 7,85" ikke lyder af meget, vil det dog angiveligt betyde, at skærmarealet på en iPad Mini vil blive 40 procent større end på Nexus 7.

Skærmen forventes at blive i 4:3-format. Akkurat som på den nuværende iPad.

Får iPad Mini mon en retina-skærm?

4. Den vil ikke have retina-skærm

Det forventes ikke, at den kommende iPad Mini vil blive udstyret med en højtopløselig retina-skærm, som den der sidder på den nye iPad 

Og ifølge Wall Street Journal vil opløsningen blive lavere end på den nyeste iPads retinaskærm. 

Men amerikanske John Gruber, der regnes for at være en af de mest indsigtsfulde og velinformede Apple-bloggere, gætter på, at iPad Mini vil få en skærmopløsning på 1024 x 768 pixels. 

Det er samme opløsning som på iPad 1 og iPad 2, men dog med den forskel, at de mange pixels nu vil blive presset ned på en mindre skærm, og derfor vil pixeltætheden være en anelse højere. 

5. Den kommer i flere farver

Gadget-siden Boy Genius Report har bragt en række lækkede billeder, der hævdes at være af den nye iPad Mini. 

Billederne viser en enhed i mørk aluminium i stil med aluminiumet på den sorte iPhone 5. Mens andre lækkede iPad Mini-billeder viser en enhed i lys aluminium. 

Det kan tyde på, at den ligesom med iPhone 5 vil komme med to forskellige kabinetfarver. Og gadget-siden Gizmodo har ligefrem spekuleret i, at Apple vil producere den i endnu flere farvevarianter, som det er tilfældet med den nye iPod Touch, der findes i seks forskellige farver. 

6. Den kommer meget snart

Den Wall Street Journal-ejede teknologiblog All Things D erfarede sidst på sommeren, at Apple i løbet af oktober vil løfte sløret for en iPad Mini. 

Ved samme lejlighed forudså All Things D også, at iPhone 5 vil blive præsenteret den 12. september, hvilket viste sig at holde stik. 

Senest har det amerikanske magasin Fortunes Apple-skribent Philip Elmer-DeWitt budt ind med et bud på en mere konkret præsentationsdato. 

Han citerer en anonym stor-investor i Apple for, at invitationen til præsentationen af iPad Mini vil blive sendt ud til de amerikanske medier den 10. oktober, og selve præsentationen forventes at blive afholdt den 17. oktober.

Læs også:

Test: Google Nexus 7 er den bedste tablet nummer 2

Designekspert: Derfor er iPhone 5 ikke nogen design-sensation




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere