Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Sex.dk afviser dating-fusk med kvindeprofiler

Sex.dk's webmaster deler password med en række kvindeprofiler, og antallet af kvinder på siden er betydeligt lavere, end forsiden giver indtryk af. Men det er ikke tale om fusk, hævder sidens administrator.

Der ser ud til at være rigeligt med kvinder at vælge mellem, når du første gang besøger sexdatingsiden Sex.dk.

For nylig var siden udsat for et hackerangreb, hvor 30.000 brugernavne og kodeord blev lækket.

ComON's gennemgang af listen med brugernavne afslører, at der er bemærkelsesværdigt langt mellem profiler, der bærer kvindenavne.

Bo Jacobsen, der er administrator af Sex.dk, afviser dog, at det er et forsøg på at snyde brugerne, når siden alligevel reklamerer med et væld af kvindeprofiler på sin forside. 

Tværtimod ser han det som en service, der skal tilfredsstille de mandlige brugere, der udgør det overvejende flertal af Sex.dk-brugere.

"Så vidt jeg husker, viser vi lige mange mænd og kvinder på forsiden. Men vi ved, at flertallet af sidens brugere er mænd, der søger kvinder. Derfor er det vel også rimeligt, at vi netop præsenterer dem for udvalget af kvinder. Ud fra den logik burde vi måske endda overveje at vise endnu flere kvinder på vores forside," siger Bo Jacobsen.

Mærkværdigt password-sammenfald

ComON's gennemgang af de mange lækkede kodeord og brugernavne afslører desuden endnu et bemærkelsesværdigt faktum om sidens kvindelige brugere. 

For blandt mange af dem er særligt ét password overraskende populært.

Det drejer sig om det mystiske kodeord '1mcpork', som er det femte mest populære kodeord på Sex.dk  

Det er er mere anvendt end ellers mere oplagte kodeord som eksempelvis 111111 og 1234567.

Kigger vi nærmere på, hvilke profiler der bruger passwordet, fremgår det, at kodeordet især bliver brugt i forbindelse med profiler, der har kvindenavne som eksempelvis Frisk Pige, Majsepigen og pigekbh25a.

Herudover findes der også en særlig variant af kodeordet, der hedder 1mcporkk - altså med et dobbelt k - der bliver brugt af en profil, der bærer navnet "webmaster".

"Det er ikke fusk"

Da ComON første gang konfronterer Bo Jacobsen fra Sex.dk med det mystiske kodeord, afviser han at have kendskab til passwordet, men efter at undersøgt sagen vender han tilbage med et svar.

"Passwordet bliver brugt af vores support, der bruger det, når de låser profiler, som de mistænker for at være fake," siger Bo Jacobsen.

Da vi spurgte dig i går, kendte du ikke det her password. Hvordan kan det være?

"Nu er det ikke mig, der sidder og laver support, men vores webmaster, der  i øvrigt bruger et password, som er næsten identisk med det."

Hvad er det typisk for nogle profiler, som I vælger at låse?

"Vi har et relativt stort problem med fake profiler, og vi spærrer 10-12 stykker dagligt. Ofte er det profiler med modellignende billeder af ret lækre kvinder. Det er typisk biseksuelle kvinder, der oplyser, at de søger andre kvinder. Men ofte er det i virkeligheden mænd, der står bag, og som tænder på at chatte med de her kvinder." 

En anden teori kan jo være, at det er kvindelige profiler, der er oprettet af jer for skabe et mere attraktivt miljø for mandlige brugere?

"Det er korrekt, at der er rigtig, rigtig mange sider, der gør det. Men det gør vi ikke, og det vil jeg gerne stå 100 procent inde for. Det antal profiler, vi siger, at vi har på vores side, stemmer også med det antal passwords, der blev lækket." 

"Kigger du på vores kønsfordeling, så har vi et meget lavt antal kvinder og par. Det har vi netop, fordi vi ikke laver plat og svindel. Sammenligner du med nogle af vores konkurrenter, er der mange, der påstår, at de har 50-60 procent kvinder og har op mod 200.000 aktive profiler. Men går du ind og søger på deres side, så vil du opleve noget andet," siger Bo Jacobsen

Læs også:
 

Identiteten på danske sex-datere afsløret på grund af dårlige kodeord

Top 10: Så absurd fantasiløse er danskernes kodeord

Datingsitet Sex.dk efter angreb: Brugernavne kan være misbrugt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere