IBM dropper Also Actebis

It-giganten går fra fire til tre distributører i Danmark. Det går ud over Also Actebis.

Artikel top billede

Danmarks største it-distributør, Also Actebis, må vinke farvel til sit agentur på hardwareprodukter fra IBM, som skærer antallet af distributører på det danske marked ned fra fire til tre.

IBM's kanalchef Ulla Theil bekræfter over for ChannelWorld, at IBM med virkning fra 1. april stopper distributionen gennem Also Actebis, og at man herefter vil satse på distribution gennem Arrow ECS, Tech Data og den svensk-ejede distributør Pedab.

"Det er rigtigt, at vi stopper samarbejdet i Danmark med Also Actebis. Vi har været igennem en proces med konsolidering af vores danske distributører. Konsekvensen er, at vi opsiger vores samarbejde med Also Actebis ved udgangen af marts. Det er en rent dansk beslutning, og IBM har stadig et godt samarbejde med Also Actebis i en række andre lande," siger Ulla Theil.

Hun understreger, at det har været en svær beslutning at frasortere en samarbejdspartner.

"Vi stod og skulle vælge, hvem vi skulle give den fulde portefølje. Det har været et svært valg, men vi er endt på den beslutning, at det er de tre, vi nu kører med," siger Ulla Theil.

IBM har gennem et stykke tid forhandlet med sine distributører om vilkårene for samarbejdet. Den endelige beslutning om at sige farvel til Also Actebis blev taget i slutningen af december.

Ulla Theil siger, at ændringen sker for at skabe bedre betingelser for vækst i IBM's danske forretning.

"Vi gør det her, fordi vi forventer at vokse på vores marked, og vi mener ikke, der er plads til fire full scope distributører i DK," siger Ulla Theil, som forventer, at den omsætning, som Also Actebis nu går glip af, fortrinsvis vil ende hos Tech Data og Pedab.

"Det vil afhænge af, hvem der er dygtige til at samle den omsætning op," siger Ulla Theil.

Læs mere:

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S