Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Skat jagter milliarder hos Intel efter Giga-køb

Skat kræver penge af it-giganten Intel i kølvandet af opkøbet af danske Giga. Slagsmålet drejer sig angiveligt om 3,6 milliarder kroner.

Læs mere:
Intel i dansk skattesag om 3,6 milliarder kroner

Skat kan få svært ved at hente Intel-milliarder

De danske skattemyndigheder jagter angiveligt fortsat et beløb i omegnen af 3,6 milliarder kroner hos it-giganten Intel.

I hvert fald bekræfter Intels nordiske talskvinde, Camilla Tornblom, over for Computerworld, at en sag mellem Skat og Intel er opstået i kølvandet på opkøbet af Giga.

Og meget tyder på, at den fortsat verserer. 

"As to the best of my knowledge the case is at this time not closed and Intel will therefore not be able to comment," skriver Camilla Tornblom i en mail til Computerworld.

Computerworld har efterfølgende bedt hende følge op med yderligere oplysninger, men "I am unfortunately unable to help you at this time," lyder det i endnu en mail.

Skattesag til 3,6 milliarder

Det hele er opstået da JyllandsPosten tilbage i 2009 beskrev en kæmpe skattesag imod selskabet.

Dengang kom det frem, at Skat jagtede 3,6 milliarder kroner.

Årsagen var, at Intel i 2000 købte den danske selskab Giga, og efterfølgerne solgte en række opfindelser og know how videre fra det danske selskab til et andet Intel-selskab i udlandet. 

Prisen for opfindelserne var 1,9 milliarder kroner, og ifølge Skat var det beløb alt for lavt, hedder det i artikler fra dengang. Sagen handler derfor om såkaldt transfer pricing.

Den danske stat krævede 2,5 milliarder kroner af it-mastodonten og renter på 1,1 milliarder kroner. I alt 3,6 milliarder kroner skrev Morgenavisen Jyllands-Posten i 2009.

Skat: Ingen kommentarer
I dag afviser Skat overfor Computerworld blankt at kommentere på sagen. 

"Skat og dets medarbejdere har en særlig, ubetinget tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17, der omfatter alle oplysninger om fysiske og juridiske personers økonomiske, erhvervsmæssige og privatlivet tilhørende forhold," hedder det.

"Det betyder, at vi derfor ikke kan imødekomme anmodningen om at oplyse, hvorledes Skat forholder sig til et konkret selskab. Overtrædelse af denne tavshedspligt medfører straf efter straffelovens bestemmelser," skriver Skat i en mail til Computerworld.

"Skat kan derfor hverken af- eller bekræfte noget i forhold til din henvendelse - og derfor har vi ingen kommentarer til din henvendelse," slutter myndigheden.

Flere milliard-sager verserer

Først på ugen kom det frem, at Skat kræver 5,8 milliarder kroner af Microsoft.

Den sag skulle udspringe af selskabets køb af danske Navision. Men også her er der ifølge Skat angiveligt overført værdier til udenlandske selskaber for billigt.

Læs mere om den sag her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere