Ugens app: Sjov og diskret app lader dig finde den store kærlighed

Love is in the air. Det er forår, og i USA er flirte-app'en Tinder en af tidens hotteste apps.

Artikel top billede

Foto: Tinder.com

I dag finder flere og flere kærligheden via nettet.

For mange kan det dog stadigvæk virke grænseoverskridende at oprette en profil på en datingportal og dermed melde sig som aktivt søgende på det store kærlighedsmarked.

Og det er måske, hvad udviklerne bag tidens nye store app, dating-app'en Tinder, har indset.

Tinder minder nemlig på mange måder mere om en digital udgave af den oplevelse, du har, når du flirter og udveksler blikke ude i byen.

Lynhurtigt at komme i gang

Her er ingen løfter om den store kærlighed, og du skal ikke oprette en profil, hvor du ned til mindste detalje skal fortælle om dig selv eller den person, som du søger.

I steder hiver Tinder automatisk dit profilbillede, din alder og oplysninger om dine interesser ind fra Facebook og danner lynhurtigt en profil til dig.

Herefter vil Tinder præsentere dig for profiler af det modsatte køn (og naturligvis også det samme køn, hvis det er din præference), som befinder sig inde for samme aldersgruppe og geografiske område som dig. 

Finder du en person tiltrækkende, klikker du på et hjerte, og hvis du ikke er interesseret, klikker du på et kryds og hopper videre til den næste profil. 

Ingen romantik

Tinder kan virke ret overfladisk. Her er ingen lange og romantiske salgstaler, men blot billeder og nogle ganske få oplysninger om personen.  

I virkeligheden føles Tinder mere som et spil end klassisk dating, og når du bladrer dig gennem profilerne, giver det en interessant og næsten afhængighedsskabende flow-følelse. Det minder en smule om de Hot or Not-sider, der hittede tilbage i det forrige årti, hvor folk kunne uploade et foto af sig selv, og så kunne folk sidde ude bag deres computere og give karakterer til billederne.

Gennem de seneste måneder har Tinder opnået stor popularitet i USA, mens den endnu ikke har fået helt samme udbredelse i Danmark. Det afspejler sig også lidt i de profiler, man bliver præsenteret for, hvor en relativt stor andel af profilerne i københavnsområdet ser ud til at være amerikanske udvekslingsstuderende.

Privacy er afgørende

Liker du en profil på Tinder, finder personen kun ud af det, hvis han eller hun også klikker "like" på din profil. 

Når det sker, får begge parter mulighed for at chatte med hinanden i app'en og udveksle yderligere oplysninger.

Diskretionen er åbenlyst en vigtig prioritet for folkene bag app'en, der også understreger, at Tinder, selv om den henter data fra Facebook, aldrig vil poste noget i dit navn på Facebook.

Tinder er gratis og findes indtil videre kun til iPhone. Du kan downloade den via dette link.

Hver uge anbefaler ComON dig en ny app til iOS, Android eller Windows Phone. Se dem alle her. Har du et forslag til en app, vi bør skrive om, er du velkommen til at sende os en mail.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S