Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Danske e-shops vil lave gabestok over dårlige kunder

Svindlere, truende og direkte voldelige kunder er hverdag hos webbutikkerne. Nu vil de gå sammen om at anmelde dårlige kunder, ligesom kunderne i dag kan anmelde webbutikkerne.

E-handelspladsen Ebay har et rating-system, hvor både købere og sælgere kan rate hinanden.

En tilsvarende mekanisme findes på online-markedspladsen for værelsesudlejning, AirBNB.

Og nu vil danske e-handlere også have indført mere balance i anmeldelserne, efter at de dagligt efter eget udsagn helt unfair er blevet skældt hæder og ære fra på nettet, anmeldt dårligt eller ligefrem skal stå til regnskab for urigtige kundeoplevelser.

Derfor pønser flere danske webvirksomheder på at gå sammen om at få oprettet et modspil til forbrugeranmeldelser på nettet - en slags omvendt Trustpilot, hvor det altså ikke er forbrugerne, der anmelder virksomheder, men virksomheder der anmelder kunderne.

Vi er ikke alene

"Vi vil gerne have sådan et register, så vi kan sikre os mod svindlere og undgå overfusninger af medarbejdere i vores fysiske butik," forklarer Kristian Poulsen, daglig leder af Computerplanet på Frederiksberg i København.

Kristian Poulsen siger, at Computerplanet ikke står alene med sit ønske om at få banket sådan et register sammen.

"Jeg kan ikke nævne nogle navne, men jeg har talt med de helt store e-handlere i Danmark, som er meget interesserede i at gå med om at få udviklet kundeanmeldelser. Vi er jo flere, der står med de samme problemer."

Snydt for tusindvis af kroner

Kristian Poulsen fortæller, at butikken i enkelte tilfælde er blevet snydt for helt op mod 20.000 kroner, når folk med stjålne dankort har handlet it-grej hos Computerplanet.

Snyderiet består i, at dankort-tyveriet efter købet er blevet politianmeldt, hvorefter pengene er blevet ført tilbage til den retmæssige ejer af dankortet.

Sådan vil netbutikkerne komme i gang

Det betyder, at en butik som Computerplanet står tilbage med manglende betaling for det it-udstyr, som butikken allerede har sendt ud på en falsk adresse.

"Så skal man altså sælge meget it-udstyr for at hente sådan et tab hjem igen," lyder det fra Kristian Poulsen, som også fortæller, at politiet bliver tilkaldt tre til fire gange om året, når utilfredse kunder går amok i butikken, truer medarbejderne på livet og kaster rundt med computerudstyret i frustration.

"En enkelt gang har en medarbejder fået psykiske mén af sådan et møde, og det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal lukke den slags kunder ind i vores butik," siger Kristian Poulsen og fortsætter:

"Det er helt fint med os, hvis kunder er utilfredse og besværlige, men vi ønsker altså ikke svindlere og farlige kunder med voldelig adfærd. Det vil vi gerne sikre os imod," siger han.

Datatilsynet: Kontakt os bare
Hos Datatilsynet er man ikke afvisende over for, at webbutikkerne kan oprette en liste over dårlige kunder og på den måde advare hinanden indbyrdes.

Tilsynet oplyser dog, at for at bygge og distribuere et såkaldt advarselsregister er der flere formelle spilleregler og vilkår, der skal være på plads, hvis webbutikkerne skal gøre sig ønsker om at få tilladelse fra Datatilsynet til at oprette sådan et blacklisting-register.

Det drejer sig blandt andet om objektive vilkår, som hvis kunder i registret har en gæld på over 1.000 kroner, at de registrerede kunder skal oplyses om, at de er optaget i det pågældende register, og at kunderne skal kunne slettes igen. 

Kort fortalt inviterer Datatilsynet webbutikkerne til at tage kontakt til en sagsbehandler hos tilsynet, som så vil kigge nærmere på ønskerne til en anmeldelsesfunktion af (dårlige) kunder.

Skal køre non-profit

Den melding vækker glæde hos Kristian Poulsen.

Han vil derfor snarest muligt forsøge at få sat et møde i stand hos Datatilsynet, hvor han blandt andet sammen med it-udviklere vil klargøre webbutikkernes ønsker til funktionalitet i et kundeanmeldelsessystem.

"Hvis og når vi får en klarmelding fra Datatilsynet, vil vi så programmere et system, som alle vores kolleger kan bruge," lyder det fra Kristian Poulsen, der med 'kolleger' i lige så høj grad mener 'konkurrenter' - det vil sige andre webbutikker.

"Vi har ikke tænkt os at tjene penge på det, men derimod skal systemet udvikles som non-profit, hvor alle skal kunne spæde til med kundeoplysninger, så vi kan få siet svindlerne og andre uønskede kunder fra," siger han.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

Scanreco Nordic A/S

Softwareudvikler

Knud E. Hansen A/S

IT-supporter
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere