Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Dansk Industri: Derfor er gratis Wi-Fi en rigtig dårlig idé

En tredjedel af de danske kommuner undersøger i øjeblikket muligheden for at oprette egne gratis Wi-Fi-netværk. Men det vil være konkurrenceforvridende, mener Dansk Industri.

Dansk Industri mener, at Albertslund Kommunes konkrete og fremskredne planer om at udrulle gratis Wi-Fi til borgere og turister skal stoppes i en fart.

"Vi synes, at det er en dårlig idé, at det offentlige vil gå i konkurrence med det private," siger Christian Hannibal, der er chefkonsulent i Dansk Industri.

Ud over Albertslund Kommune undersøger en tredjedel af de danske kommuner i øjeblikket muligheden for at tilbyde gratis Wi-Fi-forbindelser til deres borgere og besøgende turister.

Men kommunernes ønske bør bestemt ikke imødekommes af Statsforvaltningen, der bestemmer, om kommunerne må oprette de gratis netværk, mener Dansk Industri.

Dansk Industri: Markedet har allerede løsningerne
Hvis Statsforvaltningen giver Albertslund Kommune eller andre kommuner grønt lys til at udbygge sit eget gratis Wi-Fi-netværk, vil det ifølge Christian Hannibal betyde, at det kommunerne går i direkte konkurrence med de private virksomheder.

"Det er jo heller ikke, fordi at der mangler konkurrence på det danske telemarked. Faktisk er konkurrencen rigtig hård, og vi synes også, at der er mange udbud på det danske marked," siger Christian Hannibal.

Statsforvaltningen afgjorde i 2009, at kommunalt finansieret Wi-Fi er ulovligt. Det skete i en sag, der involverede Høje Taastrup Kommune, og det kan du læse mere om her.

Argumentet fra kommunerne holder ikke

Ifølge advokat Line Markert fra virksomheden Horten, der har omkring tre fjerdedele af landets kommuner på kundelisten, er et af argumenterne, der taler for retten til at oprette egne Wi-Fi-netværk i kommunerne blandt andet, at borgerne fra 1. januar 2014 kun kan kommunikere digitalt med kommunen.

"Kommunerne skal have lov til at tilbyde gratis Wi-Fi. Vores hverdag er blevet meget mere digitaliseret siden 2009, og regeringens digitaliseringsstrategi gør det faktisk muligt for kommunerne at forlange, at alle borgere fra 1. januar 2014 skal kommunikere digitalt med kommunen - altså om tre måneder," siger Line Markert.

Men den argumentation holder ikke, mener Dansk Industri.

"Teknologien udvikler sig hele tiden, men det gør telenettene også. Der er investeret i, og udrullet, flere nye tjenester siden 2009, og det er jo noget, de private selskaber har postet mange penge i. Så det offentlige skal ikke komme og blande sig i den konkurrence," siger Christian Hannibal.

Løsningen er bedre vilkår for de private aktører

Hos Dansk industri mener man, at kommunerne helt bør droppe tankerne om at oprette egne netværk og i stedet giver de private aktører bedre vilkår.

"Der er brug for, at det bliver mere attraktivt for teleselskaberne at investere i nye net. Det bliver det ikke, hvis det offentlige i den grad blander sig i konkurrencen," fortæller Christian Hannibal.

Betyder det, at en tredjedel af kommunerne i dag ikke gør det fordelagtigt for eksempelvis teleselskaberne?

"Jeg vil ikke gisne om, hvor mange kommuner, der ikke gør det. Men vi har gjort det meget klart, at vi synes, at det bør være et fokus område, der gælder mange områder i kommunerne. Her taler jeg om sikring af de virksomheder, der vil etablere sig i kommunen med bredbånds- og mobilforbindelser," siger han.

Læs også:

Gratis Wi-Fi fra kommunen myldrer frem

Er gratis WiFi fra kommunen overhovedet lovligt?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere